Begivenhederne i Grønland under Tysklands besættelse af Danmark 1940-1945 var mere omfangsrige og sammensatte end det vi har hørt om. Den gængse historie har været den om den danske gesandt i Washington, Henrik Kaufmann, der trodsede  regeringen i København – og uden videre gav amerikanerne lov til at bygge baser i Grønland.

Nu har historikeren Peter Harmsen skrevet bogen Grønland i krig med undertitlen Spillet om Arktis  1939-45.

Spillet er det rigtige ord. Da verdenskrigen brød ud i september 1939 gik det op for de allierede, at Grønland havde betydning på nogle felter.

Storbritannien og Canada gyste ved tanken om, at tyskerne kunne ødelægge kryolit minen i Ivittuut i Sydgrønland.

Den var helt ubevogtet og uden bevæbning. Kryolit var afgørende for at der kunne bygges fly i den i gang værende oprustning. Forsøg fra de to lande på at Armere minen blev pure afvist af USA. Grønland lå inden for staternes interessesfære. Skal der bygges baser i Grønland,   skal det være af os, sagde den amerikanske udenrigsminister.

Præsident Roosevelt var ikke meget for at tirre Tyskland – og omvendt ville Hitler  på det tidspunkt heller  ikke lægge sig ud med USA.

Peter Harmsen beskriver disse forhold nøje med mange drøftelser og  beslutninger, som alligevel ikke blev til noget.

Da USA trådte ind i krigen i 1941 vendte vinden og amerikanske tropper kom til Grønland hvor de anlagde en række baser.

Meteorologiske observationer i Grønland var (er) nøglen til at forudsige vejret i Europa. Derfor antoges det, at tyskerne ville anlægge vejrstationer på den store ø. Der blev derefter etableret slædepatruljer, der skulle  finde og uskadeliggøre eventuelle tyskere. Det lykkedes tyskerne at anlægge to stationer, som begge blev opdaget, tilintetgjort og personellet taget til fange. To US fly deltog i bombardementet af den ene station. Det vil sige, det ene fly udløste ikke sine bomber. Årsag: piloternes maskot, en hundehvalp, havde lagt sig til at sove på bomberne. Ja, så måtte flyet lade være med at deltage i angrebet.

Vores norske brødre holdt sig iøvrigt ikke tilbage. I det norske nazistiske styre blev der rejst ønske om, at Grønland skulle tilfalde Norge. Quisling rejste spørgsmålet overfor Hitler, og den norske  verdensberømte digter Knut Hamsun  ville under et besøg i Berlin have et  møde med den tyske undenrigsminister Ribbentrop for at fremføre at Grønland rettelig hørte til Norge.

Peter Harmsen skriver, at den norske eksilregering  i London dybest set havde samme dagsorden, som den mere eller mindre åbent forsøgte at fremme.

Grønland ændrede sig på mange måder i de  år. Med amerikanernes ankomst i 1941 begyndte Grønlands rejse ind i den moderne verden på godt og ondt. Krigen kunne have sænket Grønland endnu mere  ned i fortidens mørke med afbrydelsen af forbindelserne til moderlandet. Det kom til at gå helt anerledes.

Peter Harmsen har været igennem en mangfoldighed af kilder, hvilket de mange sider med noter vidner om. Han har således udført et formidabelt stort arbejde, der er endt med en vellykket bog.

Grønland i Krig

Spillet om Arktis 1939-44

Peter Harmsen

412 sider

Udkom oktober 2024

Lindhart og Ringhof Grønland i krig

Spillet om Arktis 1939-45