Status på det frivillige arbejde i Danmark
69 % af danskerne har været frivillige i løbet af de seneste fem år, og godt 40 % af landets borgere deltager i frivillige aktiviteter eller frivilligt arbejde.
Frivilligt arbejde omfatter praktisk arbejde, bestyrelsesarbejde, at være kontaktperson, politisk arbejde, at skaffe midler, undervisning, rådgivning, vagttjeneste, information og en lang række andre ulønnede opgaver.
Frivilligt arbejde har angiveligt flere interessante følgevirkninger: Det giver socialt samvær, man kan få gode kontakter, man kan lære noget nyt, og man kan opleve, at man bidrager til sit samfund.
Der er også nogle myter: Får man for eksempel et bedre helbred af at arbejde frivilligt, kan det hjælpe en i gang på arbejdsmarkedet? I bogen gennemgås dokumentation om frivilligt arbejde minutiøst. Det omfatter også et kort kig på den store, internationale database: SHARE, the Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe.
Flere af myterne tilbagevises i antologien. I hvert fald kan man ikke fastslå, at man får et bedre helbred og en bedre livstilfredshed af frivilligt arbejde. Det kan i lige så høj grad handle om, at mennesker der påtager sig frivilligt arbejde i forvejen er ressourcestærke.
Frivilligt arbejde giver tilsyneladende ikke bedre muligheder på arbejdsmarkedet, men kan måske – om indrettet mere modtagende overfor ressourcesvage – blive en slags erstatning for mennesker der på grund af handicap eller andet har vanskeligere adgang til det ‘’rigtige’ arbejdsmarked.
Der er kapitler om Covids betydning for det frivillige arbejde, om indvandreres interesse for samme, om fordelingen af kvinder og mænd, og i det hele taget kommer man godt rundt om det frivillige arbejdsmarked, omend den samlede dokumentation mest hælder til et ‘nej’ til titlens spørgsmål: Gør frivilligt arbejde samfundet bedre? – når man ser på mulighederne for at nærme sig det ‘rigtige’ arbejdsmarked og mulighederne for at inddrage ressourcesvage borgere.
Men er der aspekter, der ikke er medtaget i bogen? Hvordan ville samfundet se ud, hvordan ville udkanten se ud, hvis der ikke var frivillige der tog sig af kulturtilbud, hvis der ikke var frivillige der oprettede supermarkeder og skoler? I de fynske kommuner er alle biografer uden for Odense og Svendborg foreningsdrevne, og det gælder også anden kultur. Det kunne være interessant at se en undersøgelse af, hvor meget frivilligheden kan gøre for at modvirke den udkant, vi blev henvist til i forbindelse med kommunalreformen 2007.
‘Det er veldokumenteret, at ressourcestærke personer målt fx på indkomst, uddannelse, socialt netværk og helbred er mere tilbøjelige til at deltage i frivilligt arbejde end ressourcesvage personer.’
Gør frivilligt arbejde samfundet bedre?
Redaktion: Thomas P. Boje, Helle Hygum Espersen, Torben Fridberg, Lars Skov Henriksen, Barne Ibsen
310 sider
Nyt fra samfundsvidenskaberne
Udgivet: 2023
Birte Strandby
