Er det britiske kongehus og Hillary Clinton i virkeligheden blodsugende rumøgler?
Mange af os har hørt konspirationsteorier om, at den amerikanske regering selv stod bag 9/11, at Sovjet, Cuba eller venstreorienterede havde planlagt drabet på John F. Kennedy, at Holocaust er historieforfalskning, og at amerikanerne i øvrigt ikke har været på månen.
Konspirationsteorier er gammelkendte som for eksempel hekseprocesserne i Salem i 1693. De kan være mangeartede, og de kan være god underholdning som i X-files, Jason Bourne, Da Vinci mysteriet. Men de kan også være ødelæggende og føre til ekstremisme og vold; og med de sociale medier har de fået nye spredningshastigheder, som det fremgik, da Trump-tilhængere stormede kongressen for at protestere over, at valgsejren var blevet ‘stjålet’ fra Trump.
Øyvind Strømmen tager fat i fænomenet og påviser ved gennemgang af en lang række konspirationsteorier og deres følgevirkninger, at konspirationsteorier kan være direkte farlige og føre til, at enkeltpersoner tager tvivlsomme valg, som når forældre skræmmes fra at få vaccineret deres børn. Samtidigt kan de tage fokus fra vigtige debatter om virkelige problemer, de kan kvæle politisk engagement, og de kan skabe fanatisme, had og ekstremisme. Konspirationsteorier skal opfattes som faresignaler og trusler mod demokratiet.
Konspirationsteorier opstår blandt andet på grund af apofeni, den menneskelige tilbøjelighed til at se meningsfulde mønstre i helt tilfældige data. Det vil sige, vi har simpelthen et evolutionært grundlag for at kaste os over konspirationsteorierne. Hvis teorierne så samtidigt er opsigtsvækkende og kan bidrage til, at problemer i samfundet kan forklares enkelt, så er de bekvemme. En gåde mindre i denne gådefulde verden.
Men selv de særeste konspirationsteorier kan have konsekvenser i virkeligheden. Sandy Hook Elementary School i Newton, Connecticut oplevede i 2012 et skoleskyderi. En desperat ung mand skød og dræbt 26 personer, heraf 20 små børn. Efterfølgende opstod den konspirationsteori, at skoleskydningen aldrig havde fundet sted, men var et falskneri skabt af tilhængere af en strengere våbenlovgivning. En undersøgelse i 2016 viste, at otte procent af amerikanerne mente, at massakren var et falskneri for at fremme strengere våbenlovgivning, mens andre 14 % mente, at det kunne være tilfældet.
Når konspirationsteorier får magt, kan det hænge sammen med mistillid til mediernes officielle versioner og til myndighederne – måske forbundet med frygt og afmagt. Frygten giver også mulighed for politisk udnyttelse af konspirationsteorierne. De kan tilpasses eksisterende fjendebilleder, og de kan være nyttige propagandaværktøjer. Her er Nazitysklands billeder af jøder det klassiske, tragiske eksempel.
Øyvind Strømmen har skrevet en gyser, men en gyser vi skal tage meget alvorligt. Med Giftpillen får vi et fornuftigt overblik over, hvad der driver teorierne frem, og hvordan vi kan undgå, at de får overtaget.
Giftpillen
Konspirasjonsteorier og deres ødeleggende kraft
Øyvind Strømmen
220 sider
Res Publica
Udgivet: 2021
Birte Strandby
