Man mærker det allerede i starten af bogen. Der er en anden tone og en anden stemning i denne bog, end i de seneste af Peter Høegs bøger. En mere inderlig tone, uden den friskhed, de flotte formuleringer, og de store armbevægelser som tidligere. Det føles som om der bliver fortalt direkte fra forfatteren til læseren, intenst, som er det der formidles, af stor vigtighed.
Jeg-fortælleren, Peter Høeg, opsøger en hjernescanningsklinik lidt uden for Århus, for at hjælpe sin barndomsven, Simon, efter et selvmordsforsøg. Lederen af klinikken, Lisa, inviterer ham indenfor, og viser ham rundt. Hun forsker i hvordan vi overskrider grænserne mellem os, så vi kan foretage rejser i andre menneskers bevidsthed. Og hun er kommet langt i sin forskning. Hun tilbyder Peter at være med i arbejdet med nogle klienter. Peter vil gerne lære, han ønsker at kunne hjælpe Simon med at opløse de traumer, der har plaget ham siden barndommen.
Peter genkender Lisa ved deres første møde. De to har gået i børnehave sammen i starten af 1960’erne, og udgjorde sammen med Simon ”de søvnløse børns klub”. Lisa husker intet fra sine barndomsår, hendes forældre døde i et trafikuheld dengang, og de første år er udvisket fra hendes hukommelse.
Romanen løber i to spor. Vi hører om de tre børns oplevelser i barndommen. De tre kunne ikke sove til middag, men fik lov at lege sammen udenfor, mens resten af børnene sov. Vi hører om, hvordan de tre børn allerede dengang fornemmede, at det var muligt for dem at kontakte nogle af de sovende børn i drømme, og hjælpe dem med nogle af deres vanskeligheder. Om hvordan de lykkedes med at rejse i tiden, og forhindre ulykker i at ske. I et andet spor hører vi om den voksne Peter og Lisas arbejde i klinikken, og hvordan Lisa langsomt får sin barndoms historie stykket sammen.
Det er en stærk historie, Peter Høeg fortæller for os. Den smukke og betagende fortælling om børnene, som opdager evnen til at overskride deres eget jegs grænser, for at støtte og hjælpe andre mennesker. Og den melankolske skildring af voksenlivet, hvor vi så gerne vil lære at forstå hinanden, men i stedet gør hinanden og os selv ondt, fordi vi ikke ved bedre. Bogen stiller os spørgsmål. For måske har alle børn den samme evne som trekløveret i bogen? En evne de ikke opfordres til at træne? Og måske er det noget vi kan ændre på, måske kan menneskene lære at stå sammen som én samlet bevidsthed, som kan tage vare på planeten og hinanden?
Det er store spørgsmål og store tanker, fortalt på en måde så bogen bliver ved at boble i bevidstheden efter læsning. Bogen kræver, at man tør lade sig rive med af den overvældende og overstrømmende fortælling, men tør man det, får man en betagende og fascinerende læseoplevelse.
Peter Høeg: Gennem dine øjne
Forlaget Rosinante
288 sider
Udkommet 14/9 2018
Maibritt Lindblad
