Børnebog med sparsom tekst, humor, tragedie, filosofi og nogle helt vidunderlige billeder der lærer os alt om selvbevidste frøer: En kæmpefrø i close-up som man næsten kan blive bange for. Teksten er underordnet billederne, og det er også muligt at læse en historie ud af billederne alene
Jesper Wung-Sung er ikke den der moraliserer eller bidrager til forældrenes børneopdagelse. Når man har læst Frøen og fluen, kan man gribe sig selv i at lede efter en mening eller en morale, og måske kommer man til at tænke på forfatteren Sonja Hauberg og den hyppigste sætning i hendes roman Syv år for Lea:
Hvem Fanden har ogsaa lovet dig en Mening med det hele?
Nu er det jo ikke sikkert, at de unge læsere eller lyttere har samme voksne behov for mening, og til dem er der masser af godt stof til tanker om liv og død.
Frøen er denne bogs hovedperson: Den er stor og grøn, og alene dens hoved fylder både enkelt- og dobbeltopslag. Det meste af fortællingen foregår fra frøperspektiv. Frøen filosoferer over middag med flue, og man kan se, hvordan den sidder og dyrker sine middagsforventninger, indtil den beslutter sig for at gå på jagt efter maden.
Jagten kræver at frøen passerer en vej, og så er det slut på maddrømmene. I stedet får fluerne et festmåltid.
Vi følger frøens tanker og drømme der giver mindelser om d’Angelterre med fluer på menuen. Menneske- og frøtanker er på rim:
Jeg kunne allerede smage
en flue med fede lår og dobbelthage …
Fascinerende fortælling til visuel nydelse og filosofiske samtaler.
Jesper Wung-Sung
Illustreret af Lisa Aisato
36 sider
Høst & Søn
Udgivet: 29.01.2016
