Ifølge Moores lov vil antallet af transistorer i et integreret kredsløb blive fordoblet hver 18. måned*. Det er ikke så lidt, og andre steder er den teknologiske udvikling eksponentiel. Vi er kommet  langt med kunstig intelligens, power-to-X, energilagring, 3D print og vertikal produktion af fødevarer. Bogens eksempler på eksplosiv udvikling er utallige, og forfatterne understreger, at den menneskelige opfindsomhed er den ultimative ressource, og ifølge samme forfattere er der også andre ressourcer, som ikke lige slipper op, såsom kommerciel kernefusion der vil kunne holde os kørende med ren og sikker energi i mere end 30 millioner år.

Fremtiden tilhører præcisionsøkonomien, og vi kan lave analyser baseret på uendelige mængder data, hvilket klart burde forbedre vores mulighed for at tage gode beslutninger. Ulig Tvedes andre værker gives der her lidt håb for natur og miljø. Eksempelvis kan mikromobilitet bidrage til at få bilerne ud af byerne. Dermed bliver livet i byen meget mere attraktivt, og hvis der er plads til urutinerede cyklister og andre bløde trafikanter, kan det medføre landevindinger på sundhedsfronten. 

Det er vanskeligt ikke at lade sig smitte af forfatternes begejstring for de mange nye muligheder inden for fødevareproduktion, energi, informationsteknologi. Læsningen suppleres med ‘Udvalgte øjebliksbilleder’ af eksempelvis informationsteknologiske gennembrud. Her står for eksempel: 

2023: En regering erstatter sin folketælling med big data. 

2025: Kvantecomputere og kvantefinansteori bruges i markedsprognoser. 

2028: Smartphones kan projicere hologrammer.

2037: En kunstig intelligens hævder at være selvbevidst.

Hvad det sidste angår, så er der et stykke vej endnu. Læringen af den kunstige intelligens består stadigvæk af læsning af store mængder data. Hvornår skulle selv meget store mængder data kunne medføre en vågnende bevidsthed?

Nyhederne og begejstringen holder først og fremmest til i det første kapitel. Der er tre kapitler: Ind i tågen med raketfart, Det fremtidsklare menneske og Vinderorganisationer. 

Kapitlet Det fremtidsklare menneske skiller sig markant ud, og kunne i princippet lige så godt være skrevet af Lene Tanggaard eller Svend Brinkmann i fremhævelsen af retten til at begå fejl og hyldesten af kreativiteten tilsat en taknemmelighedsøvelse og lidt træning i at tænke konstruktivt. At forfatterne har samme syn på, hvordan man slipper helskindet ind i fremtiden som andre af tidens tænkere gør det jo både praktisk og anvendeligt.

Det sidste kapitel handler om, hvordan organisationen bliver fremtidsklar. Her er helt klare opskrifter, lister man kan støtte sig til om kunder, produkter og netværk og råd der kan følges uden de store forhindringer. Der er også anbefalinger til, hvordan man kan bruge de sociale medier produktivt.

Lars Tvede og Nicolai Chen Nielsen røber et betagende stort overblik over den teknologiske udvikling og duperer med fantastisk trend spotting. Når det er sagt, så mangler man nogle referencer og noget dokumentation. Der henvises til to hjemmesider – www.fremtidsklar.com og www.supertrends.com, men heller ikke disse bugner af referencer, og hvis nogen kan dokumentere, at Maslows behovspyramide er andet end en sandsynlig hypotese, så vil vi på bogvægten.dk blive taknemmelige for et link.

Men det er en spændende bog med masser af mulighed for at fortsætte fremtidstankerne, og så er den smukt og indbydende layoutet.

* Moores lov er pr. efteråret 2022 ikke længere gældende.

Fremtidsklar

Om at lære, leve og lede i en eksponentiel verden

Lars Tvede og Nicolai Chen Nielsen

312 sider

Politikens Forlag

Udgivet: 2022

Birte Strandby