Formålet med Fremtidsglimt er at vise, hvordan verden kan se ud i 2043, når vi er kommet godt i gang med den grønne omstilling. Glimtene er positive og skulle gerne modvirke klimaangst og klimadepression. Ydermere kan Fremtidsglimt danne et udmærket afsæt for gode debatter.
Der er en tegning på hver side, og en kort beskrivelse af motivet på engelsk øverst på siden og på dansk nederst.
Der er selvsagt sket mange positive ting, byerne er blevet mere grønne, fordi nærhed til natur giver positive helbredseffekter, der er flere insekter, store europæiske pattedyr lever igen vildt, nye varmeresistente koraltyper gør det muligt at få liv i Astraliens Great Barrier Reef, antallet af truede dyrearter er langt om længe faldende.
Andre tiltag kræver måske en nærmere forklaring, som eksempelvis:
EUs told, som afspejler landenes demokrati-indeks, har hjulpet til at forbedre regeringsførelse og menneskerettigheder mange steder
Hvordan mon det har kunnet lade sig gøre? Kan vi satse på, at EUs told har den slags effekter, og hvordan har ellers man opnået de gode resultater?
I 2043 stilles der krav til gennemsigtighed i regnskaber, og Nobelprisen i økonomi er gået til en tænketank, der opstiller modeller for skattesystemer, der forhindrer kapitalakkumulering og monopoldannelse. Det lyder så rigtigt, men har det afsæt i virkeligheden?
Måske er det lykkedes at omlægge økonomien og det er fint, at lykkeindekset i 2043 erstatter bruttonationalproduktet, når der skal måles på nationernes udvikling. Det betyder forbedring af sundhed og lavere kriminalitet, men også her havde det måske været rart med en nærmere forklaring.
Generelt er det rar læsning, og det meste lyder umiddelbart sandsynligt. Eksempelvis genbruges 98 % af husholdningsaffaldet, nogle beboelseskvarterer har fælles værktøj, kendisser matcher om, hvem der ejer mindst, og et Hyperrail vil muliggøre, at ingen rejse mellem hovedstæder i Europa vil vare mere end 12 timer.
Der er gode perspektiver, men også steder, hvor man må undre sig lidt. Bilismen er angiveligt elektrisk og selvkørende, og det er nævnt, at transport er blevet dyrt, men på en af tegningerne er der fire vejbaner. Betyder det, at vi stadigt hænger på det gamle mantra med en bil pr. mand – det der i sin tid var med til at skabe klimakrisen? Man skulle vel mene, at hvis vi tager klimakrisen alvorligt, så er privatbilismen det første der ryger?
Tegningerne er udmærkede, og vi får et godt billede af, hvordan det kan blive. Flere lande har specialer som de udvikler. Frankrig tager sig af klimaneutrale gourmetfødevarer, Danmark udvikler robotter, Finland beskæftiger sig med bæredygtigt skovbrug.
Ind i mellem popper der også glimt op af det, vi måske ikke alle har været enige om. For eksempel skal ejere af landsbrugsjord forpligte sig til en høj biodiversitet på 20 % af arealet, og at man skal finde en gammel film for at forklare ordet ‘shopping’ for sin niece, er der nok nogen der vil begræde.
Hvis den smukke, grønne, naturvenlige fremtid er opnået ved stadig konsensus, er det fantastisk. Men det er jo i 2043, så måske er det muligt.
Fremtidsglimt
Sju G. Thorup
1. samling: 55 sider
2. samling: 94 sider
Udgivet: 2020-2021
Birte Strandby
