Fredsvagten ved Christiansborg – bagmandens beretning

I dag, onsdag d. 19/10 2011, har Fredsvagten ved Christiansborg 10-års fødselsdag. Fredsvagten har i de forløbne 10 år hver dag stået vagt ved Christiansborg med deres bannere og løbesedler og på denne måde protesteret mod den danske deltagelse i invasionen af i Afghanistan.

En broget flok idealistiske mennesker mødtes i skyggen af de styrtede World Trade-tvillingetårne, da  forsmædelsen skulle hævnes og al Quedas ledelse i de afghanske bjerge fanges og dræbes. Den berygtede tese om: ‘Er I ikke med os, så er I imod os’ blev anvendt på styret i Afghanistan. Når Taleban ikke ville udlevere Osama bin Laden var Afghanistan fjenden og skulle erobres. Den flok pjaltemuslimer var alligevel religionsforrykte og foretrak sharia-lovgivning fremfor lovgivning efter det vestlige demokratis spilleregler.

Der står vi så den dag i dag, låst fast i den afghanske ørken og de uvejsomme bjerge. I krig med en befolkning som hverken englænderne eller russerne med ders mægtige armeer og moderne militærudrustning kunne få gjort kål på – og det ser bestemt heller ikke ud til at det lykkes i denne omgang.

Med Fredsvagtens folk ville ikke finde sig i at blive taget til indtægt for en imperialistisk krig tusinder af kilometer fra Danmark, så de begyndte at mødes hver dag foran folketinget.

Som det kan læses i Bo Richardts beretning fandt de sammen i et løst organiseret arbejde om protesten. Det er ret så interessant at følge, hvordan man kan organisere sig politisk helt fra scratch – og hvor svært det er. Der er tusind ting som skal gøres og arrangeres eller bare tages stilling til. Der skal organiseres hvem der kommer hvornar og hvor tit, så der hver dag kan være nogen til at holde demoen i live. Der skal laves bannere og flyveblade, organiseres tilladelser fra politiet og findes opbevaringsplads til alle fredsvagtens remedier, osv, osv.

Og der skal tykke frakker og varme sko til, når man også skal stå og demonstrere i al slags vintervejr og alle slags temperaturer med polarvinden hylende ind på Slotspladsen fra Sundet. Det har krævet masser af mands- og kvindemod og initiativ at holde forestillingen kørende i 10 år – det er simpelthen utroligt posotivt, at det har kunnet lade sig gøre.

Det er fornøjeligt at læse om alle de aktiviteter der er foregået i forbindelse med Fredsvagten gennem årene, og der er en masse billeder, der på glimrende vis fortæller en del af historien. En opbyggelig bog til alle der går rundt med en lille aktivist i maven. Man kan altid give sit besyv med. Og vi har heldigvis lov til at forsøge at råbe både vores politikere og vores medborgere op, så meget vi lyster. Her ser vi hvordan ytringsfriheden virker i praksis, og hvor værdifuldt det er, at vi har den.

En håndbog i demokrati