17 fortællinger om danskere der har taget Frankrig til sig – der er blevet franske. Den første, Ingeborg Valdemarsdatter, er datter af Valdemar den Store. Hun bliver gift med den franske konge som led i en alliance mellem de to riger, en alliance der ifølge den franske konge gerne skulle have den bivirkning, at den danske flådes 1400 skibe kan hjælpe franskmændene i deres bestræbelser på at udvide Frankrig til dets ’naturlige’ grænser. Desværre bliver ægteskabet ikke vellykket, kongen forstøder Ingeborg umiddelbart efter brylluppet, og hun bliver i stedet anbragt på et fjerntliggende slot, fordi hun nægter at rejse hjem til Danmark. Den franske konge laver en del krumspring for at få annulleret ægteskabet, mens Ingeborg i modsætning hertil fører en dadelfri tilværelse, så kongen til sidst må tage hende tilbage i hvert fald proforma for ikke at blive yderligere uvenner med den katolske kirke og det franske folk.
Blandt andre danske franskmænd er også P. A. Heiberg, der landsforvises efter at have udfordret ytringsfriheden og fornærmet rigets mægtigste mænd, og Gerda Wegener der med sine tegninger voldsomt udfordrer de seksuelle normer i 30’ernes Europa. En anden personlighed – den ene af bogens to nulevende personer – er Gabriel Axel med sin stenede karrierevej. Den anden nulevende er Anna Karina, der i 1962 har opnået prisen for bedste franske filmskuespillerinde for sin rolle i filmen Vivre sa vie, men i øvrigt ikke er særlig kendt i Danmark.
Det er langt fra alle bogens navne der er velkendte i deres oprindelige fædreland, og det er spørgsmålet om udvælgelseskriteriet – den danske franskmand – er interessant. Ingeborg Valdemarsdatter gør sig alene bemærket fordi hun er stædig og dydig.
Formidlingen er udmærket, sproget er entusiastisk og levnedsbeskrivelserne i kronologisk orden. En fin udvidelse af leksikalske oplysninger, men hvem har behov for netop denne samling? Danske immigranter i Frankrig?
Ove Bjørn Petersen
288 sider
mellemgaard
Udgiv et: 03.09.2012
Birte Strandby
