Er det ok at sætte chips i demente medborgeres sko, så man kan finde den demente igen, hvis hun/han farer vild? Og hvad med børnehavebørn, skal de gå rundt med sporingsenheder på sig? Hvor langt må man gå med den digitale overvågning, og kan man risikere, at det i virkeligheden bliver algoritmerne der afgør overvågningen? Og hvad med risikoen for, at den digitale teknologi overtager den menneskelige overvejelse på områder, hvor der er pres på ressourcerne? Hvor langt er der fra at bruge digital teknologi til at understøtte sagsbehandlerens beslutninger og til, at algoritmen afgør sagen?

‘Fra velfærdsstat til overvågningsstat’ har nogle grelle eksempler på, hvor galt det kan gå, og Kim Escherich har i kapitlet Velkommen til Styrelsen for Digital Fornuft & Filosofi en række punkter, hvor man bør aktivere det etiske selvforsvar: Når vi er i konflikt med andre mål, verdensmål, etik, miljø. Når vi bryder med almen etisk tænkning, for eksempel privatlivets fred …

Det har yderligere resulteret i det som Escherich kalder Det MMMdigitale manifest = meget mere menneskelig digitalisering, og det omfatter blandt andet, at Værdier vægtes vigtigere end økonomi, Borgeren skal altid møde et menneske, Algoritmer må ikke tage beslutninger, som påvirker mennesker …

En anden af forfatterne, Birgitte Arent Eiriksson, problematiserer, at forsøgene på at effektivisere velfærdsområderne finder sted med borgerne som ufrivillige forsøgskaniner. Eiriksson efterspørger mere kontrol med udviklingen og nævner også risikoen for forringet retssikkerhed og forkerte afgørelser.

Flere stemmer blander sig i diskussionen om digitaliseringens muligheder og fælder, og en foreløbig konklusion bliver, at man med Giorgio Agambens ord er gået fra at regulere årsager til at regulere virkninger. Bogen slutter med at gøre forholdet til digitaliseringen til et eksistentielt projekt. 

Der er mange gode pointer, og basalt bør vi nok tage vores demokrati og vores forhold til udviklingen op, så vi ikke begår samme fejltagelse som med privatbilismen, der blot fik lov til at vokse kritikløst og nu dominerer både bystruktur, tiltagende støj- og helbredsproblemer samt bløde trafikanters eksistensmuligheder.

Dilemmaerne er langt fra nye og diskuteres blandt andet i ‘Overvågning’ fra 2016, Tænkepause fra Århus Universitetsforlag. 

Fra velfærdsstat til overvågningsstat

Algoritmernes magt i den offentlige forvaltning

Michael Jarlner & Kim Escherich (red.)

Birgitte Arent Eiriksson, Helene Friis Ratner, Marya Akhtar, Mikkel Flyverborn, Frederik Schade, Hanne Marie Motzfeldt, Klavs Birkholm

195 sider

Djøfs Forlag

Udgivet: 2021

Birte Strandby