Endnu en krimi fra den sidste kommunistiske bastion, Cuba. Et land der lider af ’historisk udmattelse’, hvor gymnasieelever lærer at snyde til eksamen, når ledelsen lækker resultaterne for at forbedre karaktererne, og et land hvor krisen er strukturel og har varet i årevis, og hvor enhver er nabo til sulten for nu at blive i det blomstrende og metaforberigede sprog, som romanen benytter. Og som kan få en til at overveje, om ikke en gendigtning havde været venligere overfor både forfatter og for den (danske?) læser, der uvant med de mange sprogbilleder – som om de selv ejede tiden, for at se dagen dø – og de lange sætninger må kæmpe for at leve sig ind i romanens første mange sider. Under alle omstændigheder er sproget jævnligt lidt tungt med udtryk som ’verbale morsomheder’, ’den der kvinde’, (hvor ’den kvinde’ sikkert havde været dækkende) og kinesisk pomade (hvis meningen er tigerbalsam). Men er man først kommet tæt på hovedpersonen Conde, er det en spændende roman med levende beskrivelser af Havana og en overraskende handling.

Mario Conde er tidligere politimand men handler nu med bøger, og en dag står han overraskende overfor et helt uvurderligt bibliotek. Et ældre søskendepar har passet på den sjældne samling i mange år, men er nu nødsaget til at sælge. Med bogsalget følger en gåde om en smuk, fascinerende bolerosangerinde, og da Conde undersøger den gamle sag nærmere, udløser det vold og mord.

Plottet er godt og gennemtænkt, men måske er det samfundskritiske element det vigtigste budskab om forestående ændringer på den anden side af dammen.

Fortidens tåge

Forfatter: Leonardo Padura

Oversat af Kirsten A. Nielsen

374 sider

Forlaget Sohn

Udgivet: 5.03.2010

Birte Strandby