Inge Lise Hornemann har forfattet en roman om efterkrigstidens kompleksitet. I min nabokommune ligger Flygtningelejren i Oksbøl, der nu er hjemsted for det relativt nye FLUGT – Refugee Museum of Denmark . Det er livet i og omkring Flygtningelejren i Oksbøl, der er omdrejningspunktet for romanen ”For det bedste”.
Bogen tager sin begyndelse i befrielsessommeren. Edith Brodersen arbejder på Jydsk Telefons skrivestue med damer under sig. Hun opsøges af sin gamle chef Rued, der ønsker at headhunte hende til et arbejde i Oksbøl. Her skal 40.000 tyske flygtninge indkvarteres på Militærforlægningen i Oksbøl. Edith taler tysk og der er brug for en som hende til at organisere og improvisere, når der skal findes løsninger. Hun siger ja, men betinger sig at hendes arbejdsløse mand Hans kan komme med og få job. Hans er dog yderst nølende.
Parret og deres lille søn, Aksel, flytter til Oksbøl. De indkvarteres udenfor lejeren i en komfortabel lejlighed ovenover det venlige ægtepar, Hr. og Fru Kruse. De fortæller, at lokalbefolkning med skepsis ser til at de mange flygtninge strømmer til. Mistroen og bitterheden mod tyskerne er allestedsnærværende. Selv vil Edith bare gerne hjælpe og tro på det gode.
Oksbøllejren forvandles hurtigt til et minisamfund. Edith går til sit arbejde med flid, omhu og menneskelig varme. Hun bliver tit pikeret af andres mistænkelighed og fordomme overfor tyskerne. Stemningen mellem ægtefællerne er anspændt, da Hans ser med stort forbehold på tyskerne. Sønnen kommer selvsagt i klemme. Samtidig er der en ubalance fordi Edith – som kvinde – har en mere betydningsfuld rolle end sin mand. Balancen bliver dog bedret, da Hans senere brillierer med en smart løsning i relation til lejerens jernbanespor.
I takt med at arbejdet skrider frem lærer Edith og Hans både de lokale i Oksbøl, men også lejerens beboere at kende. Edith fatter sympati for Hermann Lutz, der gerne tager ordet og taler tyskernes sag. Sammen får de i al ubemærkethed etableret en byttecentral med tøj til flygtningene. Men i baggrunden lurer ransagninger og razziaer udført af CB-korpset, der slår hårdt ned på smugleri og snyd af alle former. Er det muligt at slippe fortidens mistro til fjenden? Og har fjenden fortjent en udstrakt hånd, når de kommer som flygtninge? Skal man tilgive for selv at komme videre?
”For det bedste” er en lavmælt og velfortalt fortælling om gerne at ville gøre en forskel. Den skildrer et ægtepar, der kæmper med at få kalibreret deres moralkodeks, i en tid hvor alle omkring dem har følelserne udenpå tøjet i kølvandet på 5 års slidsom krig. Bogen er let at læse med korte kapitler. Forfatteren har tendens til at skære tingene ud i pap. Sproget er letforståeligt og enkelt, men forfatteren har valgt at indføje tyske vendinger i teksten – uden at de vel at mærke oversættes i teksten. Måske er ønsket, at det skal give teksten et ekstra element af autenticitet, men der bliver immervæk flere mennesker, der ikke er tyskkyndige. Det ville give mere mening at have visse krav til læserens sprogsans i en roman med mere tyngde.
Inge Lise Hornemanns roman bringer dilemmaerne fra efterkrigstiden ned i øjenhøjde og gør dem nærværende. Fortællingen har et godt flow og fænger. Det er genuint interessant at komme med bag pigtrådene i Oksbøllejren efter 2. Verdenskrig. Det kan der ikke herske tvivl om. Men spændingskurven er ikke så dramatisk som forventet. Der er optakt til forskellige konflikter. Det er imidlertid som om ballonerne springer, og livet blot går videre. Forfatteren forbliver meget på det beskrivende plan, men det gør hun til gengæld vældig flot. Hun formår at skildre, hvor svært det er at bevare sin menneskelighed i en menneskefjendtlig tid. Romanen har ikke samme nerve som “Sange om stilhed og hjem” af Anne Lise Marstrand-Jørgensen.
Fortællingen gengiver omfanget af det humanitære problem, som Danmark stod med. På papiret var det England, der bestemte, men i realiteten var det folk som Edith der stod i forreste række, når flygtninge led under manglende mad, medicin og lægehjælp. Dét får Inge Lise Hornemann skildret fint, samtidig med at hun viser, at der var modsatrettede pres fra flygtninge og det omgivende samfund. I gabet derimellem har det været svært at få luft. ”For det bedste” er først og fremmest en anbefalelsesværdig fortælling om fortidens synder, fremmedhad og etik. Inge Lise Hornemanns humanisme lyser ud af bogen, der også sætter ansigt på et kultursammenstød behæftet med vrede og bitterhed. Bogen er ikke mindre aktuel nu, hvor vi snart runder 85 året for Besættelsen af Danmark og aktuelt lever med krige i både Ukraine og Israel.
For det bedste
Forfatter: Inge Lise Hornemann
Forlag: Alpha
379 sider. Hardback
Udgivelsesdato: Den 12. september 2024
Anmelder: Nønne Lønne Votborg
