En personlig beretning om at være kurder og indvandrer i Danmark i 1970.Bogen indledes med beretningen om kurderne og om Mahmuts familie i en verden, der er langt fra vores. Dog er der lighedspunkter de mest overraskende steder: Mahmuts far får privatundervisning, fordi hans far er modstander af Tyrkiets seneste undervisningsreform – ikke uden lighed med friskolernes opståen i Danmark.Bogens anden og længste del handler om Mahmuts ankomst til det læseelskende folk i Danmark – den første bog på sprogkurset var Leif Panduros Rend mig i traditionerne og de efterfølgende af Martin Andersen Nexo og Hans Scherfig. Mahmut fik forholdsvis hurtigt arbejde som tolk, og blev involveret i foreningsarbejde i blandt andet FAT og INDsam.
Det er interessant at bemærke, at mange af de indvandrere, der havde oplevet det tyrkiske militærs brutalitet, undlod at søge politisk asyl for ikke at afskære sig muligheden for at vende tilbage, og da de vesteuropæiske lande strammede reglerne for indvandring, blev flere tvunget til at søge asyl.
Faktabokse leverer information om kurdernes historie, Det osmanniske Rige og Indvandrerpolitikken i Danmark, men ellers er det er en biografi og en bog om kulturforskelle, der for den enkelte indvandrer ofte hænger sammen med holdninger til religion, alkohol, børneopdragelse og ligestilling, men som også omfatter kunsten at sidde ved et dansk bord og spise mad i mange timer og være høflig og hyggesnakke
Beretningen om familien er lang og af den slags, der er mest vedkommende for skribenten selv, mens bogens hovedtema – indvandringen til Danmark – er væsentlig for enhver, der måtte ønske at vide noget om indvandring og kultursammenstød.
Det brogede Bibliotek
