‘Nu slapper du helt af, siger jeg, din søn er en tyran, han banker de andre børn, han kalder alle kvinder for ludere … Han får ikke et nemmere liv, fordi du opfører dig som en uforstående kælling uden nogen form for høresans.’
Hvordan er det nu, man sikrer et godt samarbejde mellem forældre og skole? Det kommer vi nærmere ind på i Fødedygtig. Liv begynder på sit første pædagogjob. Hun skal arbejde i en børnehaveklasse på en skole der mildt sagt har lidt udfordringer.
Det er Liv selv, der fortæller, og allerede her røber Laura Ringo, at hun kan noget særligt. Hele vores sympati ligger hos Liv, og som læser kan man følge og føle med det meste af tiden, måske oven i købet der hvor hun slår Ludvig, der faktisk opfører sig ret modbydeligt, og måske kan man også følge, hvorfor hun opfører sig råddent overfor sin kæreste, der blot tillader sig lidt maskulin uvidenhed. Men når man siden tænker over det, så er Ludvig kun syv år gammel og kommer fra et utrygt familiemiljø, og Liv er ret langt fra den sympatiske pædagog, man i begyndelsen forventer at møde.
Ludvig er en rod, men han er også et forvirret barn, og han kan slet ikke finde ud af at nærme sig de mennesker, han godt kan lide. Så han ender med at ødelægge noget, hver gang. Liv forsøger at tage hånd om det, påbegynder en halvhjertet underretning, men får ingen opbakning. På hjemmebanen viser hun mindre og mindre omsorg for sin kæreste, og i flere omgange gør hun det samme som Ludvig: ødelægger alt hvad der skulle have givet indhold i tilværelsen, men til forskel fra Ludvig oplever hun en del velvilje. Er hun mere skyldig end ham?
Det er en overraskende og fantastisk historie, fantastisk fordi man som læser køber alle Livs sandheder og overraskende, fordi man også indser, at noget er helt forkert. Det er lidt ligesom, når krimiforfatteren lader fortælleren være morderen, eller måske som i Steinbecks Vort mismods vinter.
Fødedygtig
Laura Ringo
218 sider
Gyldendal
Udgivet: 17.04.2020
Birte Strandby
