‘Jeg spyttede på min laissez-faire, jeg piskede løs på min fatalisme, min absurde defaitisme. Alligvel havde retningen jo valgt mig.’ Siger Robert, hovedperson i denne roman om søgen og rejser – i barndommen og til Istanbul, Tanger, Algeciras.
Søgen efter hvad? Det er ikke helt klart, men de tre mandlige hovedpersoner søger alle, går til yderligheder, og stiller sig afventende, der hvor katastroferne lander. Og bortset fra denne evindelige, utilfredsstillende søgen har de nok en ting til fælles: De har alle tre på hver sin måde elsket Miriam, og er ikke længere rigtigt i stand til at elske andre.
Elo er sømand og narkohandler. Markus er vildfaren og rejser rundt, og men forbliver ensom og Robert er drømmer. Han flyder hid og did og møder med mange forskellige skæbner, den omsorgsfulde svindler, den pligttro luder, indtil han en dag tager en beslutning. Miriam er derimod stærk, målrettet og fri. Så fri, at det virker mistænktsomt i en alder af fyrre? Hvad er der galt med hende, er hun ikke for gammel til at løbe på rulleskøjter? Hun bilder sig selv ind, at hun har det liv, hun har valgt, men måske ved hun også, at hun har valgt af skræk for alternativet. Og så er der bipersonen Gerhart der samvittighedsløst møver sig ind på både hendes fortid og hendes fremtid.
En roman der handler om at lede efter noget – liv, fortid, fremtid, og hvad der kan ske, hvis man intet finder. Overleve kan kun de nysgerrige.
Uendeligt smukt skrevet, men lidt nedslående. Er de fleste af os i bund og grund suicidale?
Forfatter: Thomas Boberg
316 sider
Forlag: Gyldendal
Birte Strandby
