Historien om en dansk dobbeltagent og Stasi-spion
Han gav navnene på op mod 50 mennesker videre til DDRs efterretningstjeneste Stasi. Mindst fem af dem endte med lange fængelsstraffe og afsonede i brutale østtyske fængsler. Han ødelagde livet for en ung kvinde, der var hans kæreste.
Navnet er Flemming Sørensen, journalist ved blandt andet Jyllands-Posten og vikar i Danmarks Radio som korrespondent i Bonn, Vesttysklands hovedstad. Fra 1959 til 1979 modtog den af alle respekterede journalist mindst 55.000 D-mark i kontanter fra det østtyske Ministerium for Statssikkerhed. I vore dages penge svarer det til ca. en million kroner. Stasi var så tilfreds med Sørensens indsats, at han på et tidspunkt fik en medalje.
Disse og et bjerg af detaljer om Sørensens virke som dobbeltagent og Stasi-spion står at læse i Farlig Mand, skrevet af journalisterne Jesper Clemmensen og Ole Sønnichsen.
I 1983 bliver Flemming Sørensen anholdt af det vesttyske politi, og anklaget for spionage kommer han for retten i Düsseldorf. Hans langt yngre ekskæreste, Nada Dzafic, har angivet Sørensen til myndighederne. Og hun er anklagernes eneste vidne og kilde i hele sagen. I følge Nada Dzafic har kæresten selv fortalt hende om agent-aktiviteterne.
Flemming Sørensens venner er chokerede over anklagen. Ikke et øjeblik tror de på, at den dygtige, sympatiske, festlige og charmerende Sørensen kan være spion. Han er kendt for at være venstreorienteret, modstander af NATO og atomvåben. Han har været medlem af det kommunistiske parti og nu af SF. Der gives udtryk for, at de vesttyske myndigheder ser en østspion i alle med den overbevisning. Flere danske politikere vil have det danske justitsministerium til at protestere.
Der etableres en indsamling til betaling af Sørensens tre forsvarsadvokater. Selv Dansk Journalistforbund giver et større beløb.
Advokaterne kører det tunge skyts frem mod den unge Nada. Hendes forklaringer bliver usammenhængende, og selv anklageren mister tålmodigheden og indstiller til retten, at Sørensen frifindes. Det er jo bare en forsmået kvinde, der vil have hævn. Og alle vennerne fejrer den frigivne Sørensen, der sad fængslet i syv måneder.
Den i dag 72-årige Nada siger i bogen, at hun pludselig følte, det var hende, der var under anklage – og ikke Sørensen. Sagen har påvirket hendes liv i negativ retning.
Flemming Sørensens karriere efter retssagen er for stærkt nedadgående. For “måske er der noget om spionsnakken”.
I 1997 afslører Ekstrabladet i stort opsatte artikler, at Sørensen vitterligt var Stasi-agent. Stasi-arkiverne var åbnet med murens fald. Sørensen samarbejde også med den vesttyske efterretningstjeneste. Men alt hvad han erfarende her gik videre til østtyskerne, som dermed ikke havde noget imod Sørensens samarbejde med vesttyskerne. Og efter 1997 havde vennerne travlt med at vaske hænder og vende ham ryggen.
Sørensen dør i 2012, 81 år, isoleret i en lille lejlighed i Sydhavnen i København.
Jesper Clemmensen og Ole Sønnichsen giver en grundig og deltajerig beretning om en mand, der levede løgn på løgn. Der luftes en række formodninger om det ene eller andet motiv hos de involverede efterretningstjenester. De kan være svære at gennemskue og er vel egentlig overflødige.
Sandheden sejrede til sidst. “Idioter som Spion-Sørensen skal ties ihjel. Glem ham”, sagde forhenværende folketingsmand Jens Thoft (SF) om sin begrundelse for ikke at medvirke i bogen. Han og Sørensen havde blandt andet været tætte i arbejdet i Nej til Atombevægelsen. Men det har Thoft ikke ret i. Sandheden om Sørensens agent virke under den kolde krig hører med i danmarkshistorien – omend det trods alt kun bliver en mindre og mindre brik, efterhånden som tiden går.
Farlig nand
Historien om en dansk dobbeltagent og Stasi-person
Forfattere: Jesper Clemmensen og Ole Sønnichsen
391 sider, ill.
Udkom september 2024
Lindhardt & Ringhof
Anmelder Bjarne Gregersen
