Sammen med bogen Quidditch gennem tiderne er denne lille oversigt over magiske skabninger udkommet, og det er igen en nydelse at opleve, hvor gennemarbejdet og originalt en fantasyverden som Harry Potters kan indrettes.

Eksempelvis gør forordet meget ud af at fortælle om, hvordan klassificeringen af væsener og skabninger har fundet sted, og hvor mange kræfter der bruges på at holde de magiske skabninger skjulte for mugglere/mennesker uden magiske talenter. Hertil bemærkes, at nogle skabninger stadigt huskes af mugglerne og har roller i deres eventyr, såsom irske dværge, drager, kentaurer og ikke mindst feen, der sandsynligvis er den skabning der har opnået den største mediesucces, uagtet den ifølge forfatteren ikke kan tale menneskesprog og i øvrigt ikke er særligt godt begavet.

Bogen har tilhørt Harry Potter, og hans kommentarer findes flere steder. For eksempel står der i teksten om hippogriffen, at den kun må trænes af professionelle troldmænd.  Her har Potter skrevet kommentaren: har Hagrid læst det her?  Ved dragearten Norsk Takhale er arten streget ud og erstattet med Lillepus Norbert (efter Hagrids drage). Ellers er der alle de væsener, man har mødt undervejs i Harry Potter bøgerne – og en del man ikke har mødt – fra basilisk til gespenst, enhjørning, sfinx, yeti og dyndfolket der angiveligt er beslægtet med havfruer og sirener. De fleste af de beskrevne skabninger er ukendte for mennesker:

Erumpenten som art er ikke talrig, da hannerne ofte sprænger hinanden i luften under parringssæsonen.

En anden er Quintapeden, der har særligt smag for menneskekød men heldigvis kun lever på øen Drear ud for Skotland. Øen er netop på grund af væsenets farlighed gjort uplacerbar.

Korrekturlæsningen har set lidt stort på forskellen mellem muggler og menneske, men egentligt er det en sjov bog, som man ikke kan undvære, hvis man er Potter-fan.

Newt Scamander/J. K. Rowling

Oversat af Hanna Lützen

92 sider

Gyldendal

Udgivet: 09.10.2014