Hans Otto Jørgensen er en produktiv herre. Siden sin debut i 1989 har han udsendt mere end 25 publikationer i form af digte, noveller og romaner.
Exodus følger tematisk tidligere romaner som f.eks. Ida og Axel trilogien.(2007) Forfatteren citerer en oversat tekst af den amerikanske forfatter William Faulkner: Fortiden er ikke død, den er ikke engang fortid. Dette kan stå som en overskrift over de erindringsglimt, som læseren præsenteres for i romanen. Vi befinder os tidsmæssigt mest i 1930 og 1940erne og følger primært tre personer fra de bliver født i 20erne, over deres ungdom og oplevelser under 2.verdenskrig til op i 60erne. Det sidste er en antagelse, da vi ikke hører noget om, hvor langt vi når op i tiden. De to mandige hovedpersoner er Eskild og Kaj, som vokser op på landet. Som vi ligeledes så i Ida og Axel, udvikler de to drenge sig vidt forskelligt. Eskild er den stille eftertænksomme type, der vælger at blive i Vestjylland og blive landmand, lige indtil tiderne bliver mere usikre og han sælger sin fædrene gård og bliver lastbilchauffør. Kaj er den pæne, opvakte, der via Viborg Katedralskole fortsætter på Polyteknisk Læreanstalt i København, bliver ingeniør og får job i flere byggeprojekter i den vestlige verden. Han møder en kvinde, Silke og bliver både gift og får et barn med hende. Vi har altså her mødet mellem land og by, skåret meget detaljeret ud. Silke er en sart kvinde fra byen – mest København -, der er meget utilfreds med sin families småborgerlige livsform. Hun ønsker at blive skuespillerinde, får tildelt flere roller, men pga. af sin astma, må hun opgive sin karriere, bliver hjemmegående og tager sig af Kajs og deres datter Lins interesser. Imidlertid plager hendes astma hende så meget, at hun ofte må på kurophold bl.a. i Norge. På sidste side hører hendes astma op. Hun har skiftet opholdssted og livsstil. Hvor hun tager hen og hvem hun flytter sammen med, vil jeg undlade at fortælle. Det må læseren selv finde ud af.
Romanen giver et fint tidsbillede af Danmark og kampen mellem by og land i 30erne og 40erne. Sproget er blevet strammet noget i forhold til Ida og Axel, hvilket er klædeligt. Vi har en alvidende fortæller, der dog lader de tre hovedpersoners tanker og følelser komme frem, men uden dialoger eller direkte tale. De tre portrætter fremstår som ret troværdige, om end jeg synes, forfatteren er lidt hård ved Kaj og hans kærlighed til teknik.
Hans Otto Jørgensen har en speciel skrivestil, hvor han f.eks. anvender kommaer i stedet for et punktum. Når læseren først vænner sig til denne skrivestil, fungerer den ganske udmærket. En absolut let og yderst læsbar roman om en svunden tid, der måske alligevel ikke ligger så langt borte.
Forfatter: Hans Otto Jørgensen
208 sider
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 28.04.2010
Hella Sylvest
