Dorte bor i Litauen sammen med sin religiøse mor og sin temperamentsfulde søster. Hun er 15 år, søgende og naiv. I øvrigt er hun forelsket i bagerens Nicolai.
Familien er fattig, ingen af søstrene har arbejde, og da en veninde fortæller om mulighederne i Sverige, lokkes Dorte med på en køretur, der skal give hende arbejde på café i dette mulighedernes land. Hendes rejsekammerater er overraskende utiltalende, og da de først sidder i bilen, er det nat med Dortes menneskerettigheder. Det varer længe, inden hun forstår, at hun er solgt til prostitution, og erkendelsen rammer som et hammerslag, blot ikke så lidt mere smertefuldt fysisk og psykisk. Dorte får – i lighed med andre af Herbjørg Wassmos hovedpersoner – de værst tænkelige erfaringer, men i modsætning til Tora og Dina (‘Hudløs himmel’ og ‘Jeg er Dina’) er hun ikke konstant omgivet af død, og bevarer trods sin religiøst grundlagte skyldfølelse en indre sundhed ved at samtale med sin afdøde far.
Man ønsker og håber, at det er fiktion, men det nærværende sprog og de genkendelige personer, gør romanen uhyggeligt vedkommende. Det er ikke Dina fra 1850 eller en anden af Herbjørg Wassmos komplicerede og suicidale karakterer, men en ung, nutidig pige – naboens datter, hvis oplevelser beskrives med kvalmende troværdighed, og man må spørge sig selv, hvor længe og hvordan overlever hun?
Hvad ‘Onkel Toms Hytte’ var for negerslaveriets ophævelse, vil ‘Et glas mælk, tak’ måske være for bekæmpelse af nutidens slavehandel.
Et glas mælk, tak
Herbjørg Wassmo
Fyens Stiftstidende, den 30. marts 2007
Anmeldelse
Birte Gam-Jensen
Fem stjerner
OM BOGEN
Herbjørg Waasmo: Et glas mælk, tak. Oversat til dansk af Annelise Ebbe. 409
sider. 299 kr. Lindhardt og Ringhof A/S