Med et lavt fødselstal og et stigende antal ældre har vi i Danmark – og andre steder i verden – en demografisk udfordring. Når levealderen stiger, er det tegn på velfærd, men hvordan tackler vi det økonomisk, når flere skal have pension og er plejekrævende i længere tid?

Som i Rockwool Fondens andre udgivelser præsenteres vi her for en grundig gennemgang af fakta: hvor gamle bliver vi, hvad kan vi forvente i 2050, hvordan ser det ud med det fysiske og mentale helbred – for vi kommer jo ikke uden om, at aldring betyder svækkelse på en eller anden måde. Men derfra og så til at opfatte hele ‘ældrebyrden’ som en gruppe inaktive, plejekrævende individer er der langt, og denne myte kommer vi også til livs i bogen.

Men det kræver en aktiv indsats at få tilpasset arbejdsmarked, pension og sundhedsvæsen til en befolkning, hvor antallet af ældre kan stige til det tredobbelte de næste 50 år, og antallet af de ældre over 80 ligeledes kan stige voldsomt. Angiveligt har halvdelen af vores medborgere på 80+ tre eller flere kroniske sygdomme og fylder således godt på sundhedsbudgettet.

Heldigvis er det sådan, at ældre er blevet sundere de senere år. Hjerterytmeforstyrrelser og type 2-diabetes er ganske vist blevet hyppigere, men demensforekomsterne er faldet, og takket være mere uddannelse, træning i abstrakt tænkning og generelt bedre levevilkår, ankommer vi i højere grad til alderdommen med en fin mental sundhed. Og en højere IQ bidrager til en sundere aldring.

I kapitlet ‘En ny livsfase tager form – pension i det 21. århundrede’ af Aske Juul Lassen ser vi nærmere på tre mennesker i alderen 65 – 70, der tackler pensionen på hver sin måde og med mere eller mindre held. En fastholder 20% af sine arbejdstimer, men det bliver kompliceret, og hun får en fornemmelse af afstand til både jobbet og den frie pensionisttilværelse. En anden bliver buschauffør nogle dage om måneden og kaster sig over hobbies, han ikke tidligere har haft tiden til. 

‘Et aldrende Danmark’ leverer de præcise tal – nogle af dem som for eksempel middellevetid og forventede leveår får vi endda flere gange. Derimod kunne man godt savne lidt om frivilligt arbejde. Der er masser af mellemstore provinsbyer, hvor den lokale biograf, teater- og foredragsforening samt genbrugsbutikkerne styres af frivillig arbejdskraft – ofte pensionister. Det er meningsfyldt arbejde, og det er en gave til lokalsamfundet.

En særlig udfordring består i at skabe de rette arbejdspladser til den mentalt friske 70-årige, der ikke helt har de fysiske kræfter, men her kan teknologien hjælpe os på vej, og de virkeligt fysisk udfordrende jobs, har vi ikke længere så mange af. Generelt er der nogle udfordringer ved den stigende gennemsnitsalder, men der er også mange ressourcer, og der skulle være gode muligheder for at fastholde en del af de ældre på arbejdsmarkedet i endnu et par år og måske oven i købet skaffe opgaver til de mere skrøbelige ældre.

Rockwool Fondens udgivelser er altid opmærksomheden værd. Her får vi de konkrete tal og belysning af vanskeligheder, fordele og ulemper. Det burde være pligtlæsning for alle politikere.

Et aldrende Danmark

Marie-Pier Bergeron Boucher, Ilya Kashnitsky, Jes Søgaard, Aske Juul Lassen, Tine Rostgaard, Anu Siren, Anna Amilon, Svend E. Hougaard Jensen, Eva Pallesen, Marie Aakjær, Pieter Vanhuysse, Robert I. Gál, Morten Hillegaard Bülow Bjørner, Tine Rostgaard, Michael Svarrer, Kaare Christensen, James W. Vaupel, Jan Rose Skaksen (red.), Torben M. Andersen (red.)

186 sider

Rockwool Fondens Forskningsenhed

Gyldendal

Udgivet: Marts 2022

Birte Strandby