Jan Kjærstad kan det med at få læseren med i romanen og overbevise en om, at vi lever i spændende tider – altid.

Her mødes vi alle – både karaktererne i romanen og læserne, som der må være mange af – i teatret for at overvære en opsætning af Henrik Ibsens ‘Hedda Gabler’. I hovedrollerne ses Hedda Christine Foss og overfor hende spiller hendes tidligere samlever. I salen sidder en forfatter, som hun før har været kæreste med, men som afsluttede forholdet. Blandt publikum er også landets statsminister og en forhadt teaterkritiker. Hedda Gabler har to pistoler. Hun har endda lært at skyde netop for yderligere at kvalificere sig til rollen.

Kjærstad ved som vanligt alt, hvad der foregår i hans karakterer, Gablers forberedelse, hendes nøje planlagte interviews og teasere til forestillingen. Hendes modspillers selvglæde, kritikerens tanker om den anmeldelse, han vil skrive, den engelske diplomats skuffelse over at blive sendt til Norge og ikke Beijing. Siden har han lært at elske 17. maj og den norske nationalsang, mens han finder Ibsen gammeldags, Hedda Gabler utålelig og nordmændene forkælede og selvtilfredse. Han glæder sig mest til aftenens forestilling, fordi han dater en tiltrækkende kvinde der er kommunikationsansvarlig for den norske olieindustri. Der er udsigt til at aftenen slutter med ‘den saganatt som senker/drømme på vår jord’.

Således klæder Kjærstad sine personer på, så de alle er klar til den store finale, der denne aften ikke er helt i overensstemmelse med Henrik Ibsens skuespil.

Hedda ville have haft godt af et ophold i et hus, hvor bomberne kunne slå ned når som helst …

Kjærstad er fin læsning, og Hedda Gabler er stadigt værd at se.

En tid til at leve

Jan Kjærstad

Oversat af Camilla Christensen

366 sider

Gyldendal

Udgivet: 2022

Birte Strandby