Så er der eksistentialisme til de mindste, formidlet med smukke helsides illustrationer af et rigt dyre- og planteliv og uden smålige hensyn til, om der nu findes giraffer i danske skove eller mælkebøtter i junglen.
Første scene kunne være inspireret af Peter Plys og Tigerdyrets perfekte hoppedag. I hvert fald kommer haren hoppende på den perfekte hoppedag, lander i et hul og derefter på røven. Det får haren til at tænke og livet og over, hvor mange hop den mon har tilbage. Resultatet af de mange overvejelser bliver, at haren fremover vil holde bedre øje med tiden. Derfor går den til sneglen for at høre, om den ved hvor tiden bliver af. Sneglen bevæger sig langsomt og med et hus på ryggen, så den synes ikke rigtigt den kan holde øje med tiden og foreslår derfor, at de opsøger giraffen der forventes at have et helt andet overblik. Men giraffen har kun øje for bladene, som den i øvrigt tæller, så dyrene beslutter sig for at finde et dyr med endnu mere overblik, altså fuglen. Efter fuglen høres elefanten, krokodillen, muldvarpen, tægen. De har hver deres fokus og ingen af dem synes at have styr på tiden. På et tidspunkt overvejer de at spørge antilopen, men den har krokodillen ædt, og således er deres søgen fuld af forhindringer. Men dyrene finder nu alligevel en slags svar.
Det er en fin bog til oplæsning og debat. Her er masser af dyr og problemer der kan diskuteres, og billederne har mange inspirerende detaljer. Børnebøger er oftest iscenesat i omgivelser der er velkendte for de fleste børn. Det er næppe tilfældet her, og de medvirkende dyr er lidt eksotiske i forhold til de fleste børns hverdag, ligesom emnet går til kanten af barnets horisont. Hvis man mener, at ungerne har godt af en udfordrende børnebog, så er Dyrene og tiden en god mulighed.
Jesper Wung-Sung
Dyrene og tiden
Ursula Seeberg
32 sider
Høst & Søn
Udgivet: 23.05.2017
Birte Strandby
