Luzie er ved at falde til i Villa Evie. Hun er blevet ven med naboens Mats, og sammen med Luzies lillebror har de fundet Duftapoteket, hvor dufte er blevet fremstillet over en lang periode. Dufte der har helt særlige virkninger på omgivelserne.
I dette bind to i serien forsvinder meteorpulveret, der er den vigtigste ingrediens, når man blander dufte. Børnene skal bruge pulveret, for de skal blande en duft, der kan skaffe Mats’ far tilbage til deres verden.
Børnene mistænker den lede gartner Willem, men så længe han ikke har opskriften, kan han ikke bruge meteorpulveret. Børnene søger efter ham og havner i Utrecht, hvor den første duftapoteker bor, til trods for at han burde have været død af alderdom for mange år siden. Først er han ikke klar til at hjælpe børnene, men da han erfarer, at Willem nu har både pulver og opskrift, kommer der fart over feltet, og børnene får brug for alt deres mod for at fuldføre deres farefulde færd.
Ideen med et duftapotek er interessant, selvom det i princippet er udtryk for en særlig magi, der kunne ligge i en tryllestav. Og som i magiske historier er der også en slags parallelunivers, hvor almindelige regler er ophævet.
Handlingen er helt fin, men duftapotekets nyhedsintresse er på retur her i toeren. Til gengæld har børnene stadigt et forbløffende voksent sprog.
Bogen er udsmykket med romantiske vignetter af blomster, væksthuse og et billede af en særlig hollandsk husbåd.
Anmeldelse af første bind af Duftapoteket
Duftapoteket
Den gådefulde sorte blomst
Anna Ruhe
Illustreret af Claudia Carls
Oversat af Birgit Fuglsang
258 sider
Straarup & Co
Udgivet: 2019
Birte Strandby
