Fem noveller af Bram Stoker skrevet mellem 1886 og 1897

Samlingens sidste ‘Draculas gæst’  skulle oprindeligt have været første kapitel i Dracula, men blev slettet fra romanen før udgivelsen, og novellen klarer sig også fint alene. Der er uhygge for alle pengene, og allerede her indrømmes Dracula en vis dobbelthed. Han var gru og rædsel med fernis af adelsmandens manerer og sprog.

Men ellers står grusomhederne i kø i de andre noveller, ikke mindst i ‘En mors hævn’, der tidligere har været oversat til dansk. I Bram Stokers version hedder den ’Squaw’. 

En amerikansk turist følges med et brudepar på deres rejse til Nürnberg. Ved et uheld kommer han til at dræbe en kattekilling ved Nürnberger Borg, og det skulle han aldrig have gjort. Kattemoderen personificerer et voldsomt had, og den selvtilstrækkelige amerikaner fortæller sine medrejsende, om en apachekvinde der af had torturerede en amerikansk officer der havde dræbt hendes barn. Siden besøger rejseselskabet torturkammeret i borgens tårn. Her står der en jernjomfru, og for underholdningens skyld vil vores amerikanske ven prøve, hvordan det er at opholde sig i en sådan. Det når han næsten ikke at fortryde. Tilbage står spørgsmålet om, hvor meget katte kan tænke og planlægge.

‘Dommerens hus’ rummer en helt anden uhygge, her er opbygningen bedre end afslutningen, og måske var fænomenerne i denne novelle betydeligt mere uhyggelige i en tidsalder, hvor rotter var mere almindelige.

En enkelt af novellerne ‘De dobbeltfødtes dødsdom’ er så grum, at den er vanskelig at læse. Den er i sin helhed usædvanlig, blandt andet fordi den ikke rummer antydning af den retfærdighed, som man forventer som læser – og som man finder i  ‘En mors hævn’. 

Men hvis man ellers er til gys, og ikke er alt for bange for rotter, vampyrer, genfærd og vildfarne børn, så er de fem noveller nødvendig læsning – i solskinsvejr ved stranden.

Dommerens hus

Bram Stoker

Oversat af Steen Langstrup

115 sider

2 Feet Entertainment

Udgivet: 09.06.2022

Birte Strandby