Det kniber med hukommelsen for Torkild. Engang i mellem er der et ord der smutter, andre gange er det genkendelse af mennesker, det er galt med, og det er også lykkedes ham at fare vild i den lille, lokale skov.
Hans kone, Martha, der har noget med lungerne, ser mere og mere bekymret ud, og så har hun ingen humor. Det kan godt være lidt udfordrende.
Torkild fortæller om sin hverdag. Her er betragtninger om livet, om genboen og naboens børn, hyggeligt og stilfærdigt. Det går et stykke tid, før læseren opfatter, at noget er rivende galt. For eksempel er der noget med Torkilds søster. Hun har altid været en succes, flotte præstationer, et professorat. Men nu er hun forsvundet. Torkild var den sidste til at møde hende, inden hun forsvandt.
Torkild er 69 og synes selv, at han er i ret god form, men Martha er blevet lidt formynderisk, og vil sende ham til læge måske for selv at få fred. Martha har vist et godt øje til genboen, og pludselig bliver genboen kørt væk i ambulance. Naboen er der til gengæld og vil gerne deltage i Torkilds mange kemiske eksperimenter i skuret bag rækkehuset. De fleste af kemikalierne kan købes på nettet, også nitroglycerinen.
Nogle gange har jeg problemer med at finde ud af, hvad der er mit spejlbillede og hvad der er mit eget ansigt … Men jeg har gudskelov fået den ide at mærke efter med en negl på min ene kind.
Romanens første del har Torkild som fortæller, og i den anden har hans søn ordet. Det sidste giver nogen opklaring af de mange mystiske hændelser, især da farens dagbog kommer for en dag.
Fin beretning om verdensopfattelser, forsvindende fornuft, magtesløshed.
Døden kommer to gange
Peter Qvist
196 sider
Brændpunkt
Udgivet: 20.03.2022
Birte Strandby
