Det begynder så trygt med en mor og hendes tre små børn. Ægtefællen er læge og taget til konference i udlandet, og hun, Elísa, nyder et par fridage fra ægteskabet. Familien er gået i seng, Elísas datter vækker sin mor, og her kickstartes gyset.
Huldar bliver til sin egen overraskelse udpeget som politiets mand på den klamme mordsag, hvor en yngre kvinde er blevet brutalt myrdet, mens hendes børn har opholdt sig i huset. Kvinden var generelt vellidt, og hverken hun eller hendes mand havde fjender.
Den lille pige har set og hørt morderen, men det er ikke sådan at afhøre et chokeret barn, og endnu inden Huldar har fået nogen informationer, sker det næste mord, på samme bestialske måde som det første. Offeret er en pensioneret biologilærer fra gymnasiet, og motiverne er omtrent så fraværende som ved det første mord.
Huldar og hans team går grundigt til værks, men gerningsmanden stopper ikke ved de to mord, og trods det grundige politiarbejde får Huldar en seriøs overraskelse til slut.
Huldar er en lonely rider. Hans forhold til overordnede i etaten gør ham ikke til karrieremateriale, og han har adskillige problemer i sit næsten ikke-eksisterende forhold til kvinder. Blandt andet har han haft en pinlig affære med den psykolog, som han skal samarbejde med. Det er aldrig let for Huldar.
Der er en intens spænding i krimien, og de næsten 500 sider flyder man hurtigt igennem. Personerne træder tydeligt frem, og man lever sig ubesværet ind i karaktererne. Det gør de periodiske gys ekstra voldsomme, at man følger ofrene så tæt.
Yrsa Sigurðardóttir
DNA
Oversat af Nanna Kalkar
480 sider
Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2016
Birte Strandby
