Alle er tilhængere af undervisningsdifferentiering, men ingen ved helt, hvad det er, og ingen kan påvise, at det virker.

Folkeskolen er et hyppigt emne i den daglige debat, og vel en af de institutioner der oftest bliver pillet ved af politikerne. Med det engagement kan det undre, at forventningerne til forbedrede PISA-resultater og ambitionen om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse ikke for længe siden er indløst

Med udgangspunkt i solid international dokumentation gennemgår Per Fibæk Laursen i Didaktiske ambitioner, hvad der virker og ikke virker i skolen, og her får vi et par overraskelser undervejs, især os der måske er principielle modstandere af test og autoritær ledelse. Det viser sig nemlig, at elevernes læring fremmes af klar struktur, tydelig klasseledelse og tests – og måske mindre overraskende af feedback og positive forventninger. Og der er tydelig dokumentation for, at svage elever klarer sig dårligere, hvis det sociale vægtes mere end det faglige. Angiveligt har svage elever behov for prioritering og nyder godt af fælles opgaveløsning i klassen. Reformpædagogikken spiller fallit, ikke mindst i de mange tilfælde, hvor eleverne hjemmefra er gearet til, at folkeskolen først og fremmest er vejen til en plads på arbejdsmarkedet.

Når politikere har kunnet indføre så mange ændringer, uden at skolen rent faktisk har forandret sig, skyldes det i høj grad, at skolen, undervisningen og lærernes pædagogiske tænkning ændrer sig meget langsomt fordi lærerarbejdet bygger på grundigt indarbejdede rutiner, kunsten at improvisere og kunne tackle elevernes uventede reaktioner, gennem tiden oparbejdede fingerspidsfornemmelser og så er undervisningen indlejret i struktur, rammer, lokaler, klasseopdeling, fag, test og prøver.

Motivering er stadig vigtigt for læringen, men det kan begynde som en ydre motivation, igangsat af læreren. Eksempelvis kan det virke stærkt motiverende, at man bliver bedre til noget, det kan give tilhørsforhold til en gruppe, og så kan det give en følelse af autonomi.

Per Fibæk Laursen gennemgår udover undervisningen også lærerrollen, skolen og ledelsen. Her er det nok så interessant, at løntillæg af lærerne opfattes som underkendelse af lærernes professionalisme.

Konkluderende er det lærerens og skolelederens opgave at skabe en tryg, læringsorienteret atmosfære med tydelige mål, høje krav og forventninger, og altså et stærkt fagligt miljø på skolen.

Det er i den forbindelse skolelederens opgave at beskytte lærerens undervisningsfrihed, og skolens autonomi i forhold til kommunens politikere og embedsmænd.

Per Fibæk Laursen

175 sider

Hans Reitzels Forlag

Udgivet: 16.01.2016