Tidens børnebøger vrimler med spøgelser, og det gør også enkelte romaner for voksne. I Det var den nat er der flere spøgelser, eller rettere genfærd af den gammeldags slags, der vender tilbage for at få rettet op på en mangel fra dengang de levede.
Claire er vores hovedperson. Hun er tolv år gammel, og så er hun synsk. Hun kan se væsener, som andre ikke kan se. Det giver problemer i skolen, for det er der ingen af de andre børn der kan genkende. Det er kun Ellen der kan forholde sig til Claires syner.
Pludselig dukker Ursula op. En pige på Claires egen alder, men død i 1943 under dramatiske omstændigheder. Med Ursula følger adgangen til familiens historie under Anden Verdenskrig. De var jøder og flygtede fra Heidelberg til Danmark, og siden måtte de flygte igen. Ursulas mor var gravid og fødte en pige, før hun selv døde. Et dansk ægtepar tager pigen til sig, men der kommer en dag, hvor familien kræver barnet tilbage. Ursula har mange tråde der skal redes ud, og det viser sig, at Claires mor er en vigtig brik i eftersøgningen af familiemedlemmer.
Claire er fortæller, og beretningen om hendes liv med skole, mobning og overnaturlige væsener er overbevisende fortalt. Men romanen bliver alligevel rigeligt lang, der er for mange detaljer, og fremskridtene er længe undervejs. Heldigvis er der en liste over karaktererne bagest i bogen. Uden den havde det været vanskeligt at holde styr på personerne. Fortælleren er et barn, og Ursula er også et barn, men romanens målgruppe kan også være voksne.
Det var den nat
Rikke Barfod
312 sider
mellemgaard
Udgivet: 2018
Birte Strandby
