Dit mørke er overalt, siger Frank til sin kæreste, Kaya.
Frank og Kaya har Martha på fire år. Det vil sige, det har de ikke mere. Hun forsvandt en dag på stranden. Kaya var oppe i klitterne, Frank var kortvarigt faldet i søvn, og Martha var forsvundet.
Politiet udspørger de få mennesker på stranden, kortlægger alles adfærd, spørger Frank og Kaya, hvordan Martha er, hvad hun lavede på stranden, hvad Frank og Kaya gjorde. Der bliver ledt højt og lavt, og politiet finder Marthas tøj, men ikke Martha. Det er ikke ensbetydende med, at der er en der ved, hvor hun er.
Fortællingen kører i to spor. Kaya er fortælleren og beretter dels om, hvad der sker i nutiden, fra de opdager, at Martha er væk, og dels om hvad der tidligere er sket, om psykosen der har påvirket hendes liv. Hendes absolutte tro på, at hun ikke gjorde noget godt for Martha. Det begynder allerede før fødslen, men bliver værre senere. Frank er alene om Martha de første fire måneder efter hendes fødsel, og tilknytningsprocessen til Kaya bliver ikke så enkel. Kaya går til psykiater men lyver både for sig selv og for psykiateren.
Det utilgivelige er en enkel og grusom lille roman. Frank og Kaya oplever det værste, forældre kan opleve. Hvordan skulle det kunne blive værre? Men det kan det.
Romanen er pænt skruet sammen, og skønt der både er ugerning og opklaring, vil man næppe betegne det som en krimi, men måske er det mest et portræt af et formørket sind.
Det utilgivelige
Trine Lykke Loughran
194 sider
Byens Forlag
Udgivet: April 2021
Birte Strandby