Kan man forestille sig et heldigt mix af Stephen Kings Begærets butik, Hitchcocks Strangers on a Train tilsat en solid blanding Telefonen med Charles Bronson og Stjålne kroppe med Donald Sutherland?
For sådan virker Det hviskende rum. Men hvor tre af de foregående rummer enten science fiction-gys eller direkte overtro, så er handlingen i denne spændingsroman ikke så langt fra virkeligheden.
Jane Hawk, der også havde hovedrollen i forgængeren ‘Det stille hjørne’, er i vanskeligheder. Hun har som tidligere FBI-agent fået kendskab til en nanoteknologi, som en hemmelig organisation anvender destruktivt. Organisationen er klar over, at Jane udgør et problem, og hun er eftersøgt over hele USA som farlig kriminel. Men Jane har qua sit tidligere job ret godt styr på både flugt og eftersøgninger, og hun vil stoppe organisationens forehavende. Ikke mindst fordi organisationen har dræbt hendes mand, og hendes lille søn er også er truet.
I en lille by kører en vellidt skolelærer sin brændende bil ind i et hotel, hvor den springer i luften og tager 42 mennesker med sig. Den lokale sherif undrer sig, og han forbavses også over, hvordan undersøgelsen af lærerens hus udføres sjusket af FBI, og at huset i øvrigt bliver brændt grundigt ned dagen efter massakren.
Sheriffen og Jane lander i samme lille by på grund af de samme mistanker, og herfra stiger spændingen konstant, så man kan godt aflyse aftensmaden og droppe nattesøvnen og nyde handlingen.
Koontz anvender mange af de traditionelle – og velfungerende – effekter. Alene det at Jane finder sammen med sheriffen, de to retfærdige i en uretfærdig verden, er lidt fantastisk. Noget andet er de fine flugtscener: To bipersoner flygter, opdager at de stadigt er forfulgte og planlægger endnu en snedig flugt, men inden læseren når at puste ud, opdager forfølgerne den alligevel-ikke-helt-så-snedige plan og fortsætter den intense forfølgelse.
Det er beroligende, at Jane er så sej, her kan de godt gå hjem allesammen: Bruce, Neeson, Eastwood, Bronson. Hun er så brutal som kun en desperat mor kan være det, og hun går ikke af vejen for hverken kidnapping, vold eller afpresning.
Bipersonerne er præsenteret både overbevisende og autentiske, ikke mindst de mennesker der er ofre for krimiens brug af nanoteknologi.
Her er guf til en fantastisk film.
Det hviskende rum
Dean Koontz
Oversat af Jan Bagge-Nielsen
673 sider
Egolibris
Udgivet: 23.04.2020
Birte Strandby
