Otte velskrevne, velkomponerede beretninger fra et ”udkants- Danmark” i nærheden af København, hvor mose og sø som mørke punkter befinder sig ganske tæt på det hvide kvarter, hvor de fleste af novellernes personer befinder sig.
Alle personer synes at leve et ganske normalt liv, men bag de fleste ses nogle sære – ofte lidt uhyggelige oplevelser, som har mærket deres sind og levevis. Dette gør dem interessante, da læseren uvægerligt vikles ind i deres traumer og glæder. Ganske godt gået af fortælleren!
Hver fortælling er en historie for sig. I begyndelsen af fortællingerne ses flere uklare punkter, men mod slutningen løses flere spørgsmål, f.eks. i Hvad gør en fugl, hvor vi hører om Erling og konen. Dette kan godt irritere noget, men alt løser sig til sidst: konen hedder Marianne. Først da får hun en menneskelig identitet. Der må være en grund til, at visse – set ud fra læserens synsvinkel – vigtige oplysninger først bliver serveret hen mod slutningen. Dette er i øvrigt tit det samme i de andre fortællinger.
Et vigtigt tema i flere af fortællingerne er ønsket om at reproducere sig – at lave et barn. Det kan have sine problemer, men læs selv fortællingerne. De er yderst læseværdige, men med en meget mørk humor, der kunne trænge til et lille løft – helt så dramatisk og dyster, som fortælleren antyder, er verden dog ikke! Eller?
Weitze, Charlotte
Samleren, 2011
155 sider
Hella Sylvest
