Det højeste væsen

Madame Nielsen kaster sig med denne roman over et lidenskabeligt forhold udenfor tid og rum – eller det er sådan hovedpersonen selv opfatter det.

Sideløbende med kærlighedshistorien leveres den kvindelige hovedpersons oplevelse af den rumænske diktator, Ceaușescu. Det er en beskrivelse af hans og hans hustrus magt med vægt på parrets stadige understregen af at de arbejder for folket, og hvordan de, især han er allestedsnærværende og ydmyg(e) overfor opgaven, samtidigt med at anderledes tænkende behandles særdeles hårdhændet. Den kvindelige hovedperson mister sin far hurtigt, brutalt og uforklarligt, og det er en mulighed, at diktaturet står bag. Flere referencer til nobelpristageren Herta Müller synes at bekræfte den teori.

Den kvindelige, unavngivne karakter er en rumænsk balletdanserinde. Lidt tilfældigt er det lykkedes hende at hoppe af i Italien og lande i København. Hun lærer hurtigt dansk, og efter tre måneder i Sandholmlejren bliver hun installeret hos en tandlæge. Hun forsøger at fortsætte sin balletkarriere, men Den Kongelige Ballet kan ikke bruge hendes stil, og da hun har siddet længe nok i tandlægens stue og spist sig fed i skruer, kan tandlægen heller ikke rigtigt længere bruge hende. Så er det, at hun forlader tandlægens hus og møder jeg-fortælleren.

Som sædvanligt formulerer Madame Nielsen sig med stor virtuositet, og man kan kun beundre de tyve linjer lange sætninger, der elegant får leveret hele fortællinger uden nogensinde at støde på humpler undervejs.

Med en sådan sætning præsenteres balletdanserindens smukke søster. Hun kører dødsdrom i et cirkus. Om hende står der, at familien en gang har taget hende med til ballet. Hun lukkede øjnene under hele forestillingen og brummede som en motorcykel.

Som alle store kærlighedshistorier, ender denne heller ikke godt.

Madame Nielsen

Det højeste væsen

176 sider

Gyldendal

Udgivet: 28.03.2017

Birte Strandby