En bog med der samler designikoner, der er møbler af Wegner, Arne Jacobsen og Poul Kjærholm, Ray Eames. Brugskunst af Alvar Aalto, Charles og, Richard Sapper og Eero Aarnio. Der er mange af de kendte designikoner med, og alle med en kort tekst og en illustration, sådan at hvert opslag rummer et ikon.
En meget overskuelig opbygning, men jeg savner en rød tråd, en inddeling efter perioder, materialer eller det folkelige.. en inddeling som kunne gøre fortællingen om netop dette århundredes design tydeligere. Eller give den kant, f.eks. kunne en inddeling efter farver give nye sammenhænge …
Jacob Jensen er nævnt i forbindelse med B&Os design, men han tegnede jo også Margretheskålen sidst i 50erne – og et par af sådanne historier kunne tegne det bredere billede af, hvordan man også var optaget af hverdagsdesign. Glæden ved nye materialer og lyst til at afprøve disse er for mig en væsentlig del af perioden, som kunne fremhæves yderligere.
For mig at se en lidt anderledes designbog idet alle designikonerne er tegnet af Here Design, det er smukke illustrationer som giver bogen en flot grafisk sammenhæng, men som også gør ikonerne ens. Det sætter tankerne i gang, men det 20. århundredes design kommer ikke helt til sin ret. Min vurdering er, at det er svært med samme grafik at illustrere et fotografiapparat og en bil!
Bogen indeholder en stor farveglæde som også er med til at understrege perioden efter 2. verdenskrig, hvor nyt design og materialer blomstrede frem med stor mangfoldighed og bogen giver et overblik og en lyst til at vide mere – for mig kan det være en bog til sommerhuset, som kan sætte tanker og diskussioner i gang … Kan du huske din første pladespiller?
Frances Ambler (tekst) og Here Design (illustrationer)
Designikoner fra det 20. århundrede
Oversat af Culturebites, Annemette Fogh
Turbine 2018
Anmeldt af Hanne Raunsmed