Tyve uhyggelige beretninger om pesten i Europa
Epidemier er allerede behandlet grundigt i Den fjerde rytter af Jeanette Varberg og i Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt. Jette Varmers bog om emnet handler ikke så meget om smittekilder og udbredelse, men fortæller i stedet de dramatiske historier om, hvordan pesten kom til Norge med skibsrotter, og om de fattige fiskere der ville hente den rige last fra et strandet handelsskib og fandt hele besætningen døde, hvorefter de plyndrede skibet og selv døde nogle få dage senere.
Det er også historien om, hvordan smitten kom til Italien, hvordan man gjorde jøderne til syndebukke. At pesten var en straf sendt fra Gud, var der ingen tvivl om, og den rette måde at undgå sygdommen måtte derfor være bøn og skrifte. Antallet af flagellanter har aldrig været større end i midten af 1300-tallet. Lige lidt hjælper det.
Da Christian IV bygger et hospital direkte på kirkegården, bliver der mulighed for at isolere smitten, men bøn og bod anses stadigt for at være de bedste midler, og i flere lande dør op til 40 % af befolkningen. Thit Jensen har skrevet om det i sit værk om Valdemar Atterdag.
I Venedig indfører man 40 dages karantæne. Det viser sig at være effektivt, og i 1711 bliver karantænen et værktøj til at styre smitten i København.
Med malerier, kalkmalerier, farvelitografier og træsnit dokumenteres pestens tilstedeværelse i Europa, og bagerst er en tidslinje der røber, at pesten første gang findes i Mongoliet i 1338, og sidst i 1711 i København. Som historisk dokumentation er værket ikke dækkende, men mere præget af forskellige historier fra forskellige steder, og vi får et indtryk af livet under pesten.
Den sorte død
– nedslag i pestens historie
fortalt af Jette Varmer
188 sider
Books-on-Demand
Udgivet: 2021
Birte Strandby
