I den såkaldte frie verden er uligheden stigende, og højrepartier vinder frem. Ifølge Julia Cagé og Thomas Piketty er det ikke en ny trend, men en proces der har fundet sted over flere hundrede år. I ‘Den politiske konflikts historie’ gennemgår de to forfattere datamateriale om vælgeradfærd i Frankrig fra Den franske Revolution og frem til i dag.

To konflikter gør sig gældende: den sociale og den geografiske. Den geografiske ser vi også herhjemme med blandt andet Kommunalreformen fra 2007 der med flytning af statslige institutioner og nedlæggelse af lokale hospitaler, brandstationer og politistationer gjorde provinsen til udkant. Det har gjort det betydeligt vanskeligere at tiltrække nye virksomheder og tilflyttere, og vanskeligt at opnå banklån i områderne. Med den reducerede interesse for provinsen, har det samtidigt været muligt at nedlægge kollektiv transport, så nogle områder i udkanten er blevet næsten slettet af landkortet … Den følelse af svigt har man også oplevet andre steder i Europa, og det er blandt andet den der nu manifesterer sig politisk.

Cagé og Piketty ser først og fremmest på vælgeradfærden: hvordan forskellene mellem rige og fattige forstæder er steget især de seneste årtier, hvordan uddannelsesniveauet er steget – således er antallet af unge der går i gymnasiet vokset fra 4 til 50 procent, men langt kraftigere i storbyområder end i mindre byer og landsbyer. Antallet af udlændinge er ligeledes vokset og også mest i byer.

Valgdeltagelsen er til gengæld faldet markant. Fra 1848 til 1980 lå valgdeltagelsen på 70 – 80 %, mens den i 2017 og 2022 lå på kun 50 %. Valgdeltagelsen er stadig højest i landdistrikter, undtagen mellem 1920 og 1970, hvor der var en kraftig mobilisering af arbejderbevægelsen. Arbejderklassens karakteristika såvel som grænsen mellem venstre og højre er i mellemtiden blevet mindre tydelig, og den politiske deltagelse er svækket. Her er der angiveligt en klar sammenhæng mellem en kommunes rigdom og ulysten til at stemme til venstre for midten. Der er derimod ikke nogen sammenhæng til religion eller udenlandsk oprindelse.

Den nye tilslutning til højredrejningen synes at være direkte forbundet med følelsen af ​​forladthed i lyset af globalisering og europæisk integration. Det hænger vist meget godt sammen med Danmarksdemokraternes popularitet her i landet.

Bogens hovedkonklusion er, at social klasse er vigtigere end nogensinde, når man skal forstå stemmeadfærd. Det er viden, som venstrefløjen bør benytte sig af.

Løsninger på svigtet af udkanten kan eksempelvis være, at man sætter mere gang i udflytning af  statslige arbejdspladser og i det hele taget arbejder politisk for, at det igen bliver attraktivt at bo i provinsen. I det hele taget kan de fleste af konflikterne nævnt i bogen løses politisk.

‘Den politiske konflikts historie’ er et meget grundigt stykke analysearbejde. Analyser og konklusioner ledsages af mange, udmærkede grafer – herunder blandt andet diagrammer der viser, hvordan stemmerne fra land, forstad, by, storby fordeler sig på forskellige politiske kandidater, og hvordan valgdeltagelsen bevæger sig i rige og fattige kommuner.

Den samlede information er solid og væsentlig, hvis man vil forstå europæisk – og måske amerikansk – politik idag. Trods den store informationstæthed er sproget klart og behageligt.

Den politiske konflikts historie

Valg og social ulighed i Frankrig 1789-2022

Julia Cagé og Thomas Piketty

800 sider

Informations Forlag

Udgivet: September 2024

Birte Strandby