’Forelskelse er en neurose, og et sundt og rask menneske er slet ikke modtagelig over for en galskab i den målestok.’
Siger hovedpersonen, før han forelsker sig i Therese og lyver sig til rollen som den perfekte mand. Torben er jeg-fortæller og beretter om sit liv med vægt på de deltagende piger og kvinder, især Therese, der dikterer form og facon på den perfekte mand.
Torben når op i trediveårsalderen uden at have bedrevet noget særligt og foranlediget af sin forelskelse i Therese beslutter han at blive den perfekte mand, hvilket umiddelbart ikke forekommer ham uoverskueligt. Men der er naturligvis konsekvenser, og dem tager han sidst i bogen.
Efter titlen at dømme kunne man forvente en bog, der har sat sig ud over janteloven. Men bortset fra den inciterende titel så er fortællingen ikke ganske ny, og selv den perfekte mand – der uopfordret gør hele lejligheden ren til jul, hvad Therese da også finder skræmmende – ender med at blive småkedelig og træt af sig selv. Det vil sige indtil slutscenen.
Af en selvoptaget selvbiografi at være er romanen ok. Der er humoristiske undertoner som i hintet til 80’ernes folkeskole:
’Jeg var ikke særlig dygtig i folkeskolen, men fordi niveauet var så lavt, var jeg en af de bedste i klassen…’
Selve ideen har relevant pondus i disse tider for selviscenesættelse. Der er en veksel i kapitlerne mellem før og nu, men trods livlige dialoger bliver romanen lidt langtrukken, måske fordi det store underholdningspotentiale ikke rigtigt er til stede, heller ikke selvom hovedpersonen har gjort kunst ud af at lyve.
Torben Munksgaard
224 sider
Lindhardt & Ringhof
Udgivet: 29.10.2009
Birte Strandby
