Den drabstiltalte terrorist er et magtesløst menneske …

Det må blive konklusionen efter læsningen af Den norske skyld om Philip Manshaus, der 2019 dræber sin stedsøster og angriber en moske i Oslo. Angiveligt er motiverne de samme som Breiviks: et had til jøder og muslimer, og han bliver også dømt efter terrorparagraffen – 21 år i fængsel, lovens strengeste straf. 

Forfatteren har set nærmere på Manshaus, en dreng der har fungeret godt i barndommen og ungdommen for at ende med at blive radikaliseret og tro sig selv i front for en usynlig hær i kamp mod jøder og muslimer. Kommentarer fra nynazister på Facebook giver indtryk af, at der er flere meningsfæller, men ikke af at de udgør dele af en hær. Nogle kommentarer til Manshaus roser Breivik, men bebrejder Manshaus at han dræbte sin søster, der med kinesiske rødder hverken var muslim eller jøde. Tilsyneladende har mordet på søsteren også påvirket Manshaus så meget, at angrebet på moskeen ikke lykkes. Han glemmer flere ting, og i moskeen overmandes han af tre mænd og fratages sit våben. 

Politiet kommer først efter 20 minutter og har angiveligt ikke forstået, at det drejer sig om et terrorangreb. En politipatrulje var i nærheden og stod klar, men fik besked på at vente. I det hele taget er der ifølge forfatteren flere mærkelige karakteristika ved forløbet og ikke mindst ved den efterfølgende retsproces.

Forfatteren følger retssagen i de ni dage den varer og hendes konklusion er en anden end rettens. Ifølge rettens repræsentanter måtte Manshaus enten være syg eller en kynisk, beregnende højreekstremist, og man valgte at dømme i overensstemmelse med den sidste kategori. Anne Bitsch undrer sig over, at retten går direkte efter terroristen uden at overveje hvad der sker med et barn, der forlades af sin mor og søger mod stabilitet og klare budskaber. 

Det handler ikke kun om ekkokamre på nettet, men i høj grad også om unge mennesker der er isolerede og udsatte. Ifølge forfatteren kan det for Manshaus såvel som for Breivik også handle om et problematisk forhold til kvinder. Et forhold der er blevet erstattet af had til muslimer og jøder. Ydermere kan et mislykket forsøg på at blive en del af et politisk miljø i den virkelige verden føles som en meget brutal afvisning og resultere i voldelig adfærd.

Forfatter Anne Bitsch trækker filosoffen Hannah Arendt ind i sin søgen for at finde ondskaben i terrorangrebet, og som Arendt finder hun hos den dømte terrorist kun en række citater fra andre, et lille medløbende ekko af andres tanker, ingen selvstændig tankevirksomhed. Og det er katastrofalt og en falliterklæring for samfund, der overlader mennesker til sig selv, og hvor individet står for sin egen lykke, men uden at få vejledning fra traditioner eller støtte fra velfærdssamfundet

Anne Bitsch har skrevet en interessant bog om terroren i vores samfund og påviser, at terrorisme måske ikke er religiøst funderet, men snarere ligner et omsorgssvigt, som vi ikke kan være bekendt.

Mange av dem … kompenserer for usikkerhet, forvirring og avmakt ved å søke tilflukt i det autoritære og kjønnskonservative. Som gutter og menn har de ikke landet, verken i seg selv med en trygg identitet eller i samfunnet for øvrig.

Den norske skyld

Anne Bitsch

285 sider

Res Publica

Udgivet: 2022

Birte Strandby