Der er mange sider i Galbraith/Rowlings seneste krimi, men det er ok. Galbraith skriver bedre end de fleste krimiforfattere, og privatdetektiven/krigsveteranen Strike og hans assistent Robin er ualmindeligt godt selskab.. Man kan diskutere, hvor meget gang der er i den kriminelle side af sagen, eller man kan læne sig tilbage og nyde et godt portræt af den enbenede, overvægtige krigsveteran og de andre englændere.
Det begynder med Robins bryllup. Det burde jo være en lykkelig begivenhed, men Robins bedste oplevelse den dag er, at hendes boss, Strike, dukker op til bryllupsfestlighederne. Ikke overraskende får Robins ægteskab vanskelige betingelser, og det samme kan man sige om Strikes forhold til det modsatte køn. Til gengæld glæder Robin og Strike sig over hinandens selskab, som kun kan udvikle sig i en retning.
Den hvide død er den fjerde krimi i rækken med Strike og Robin, og man kan læse den uafhængigt af de foregående, selvom de voldsomme oplevelser fra den forrige Ondskabens høst hænger lidt ved. I Ondskabens høst fangede makkerparret en morder. Det gjorde Strike berømt og satte hans uvurderlige anonymitet over styr i hvert fald i en periode, men det rettede også lidt op på hans evigt skrantende økonomi.
Strike bliver opsøgt af en psykisk syg mand, Billy, der fortæller om et mord på et barn, noget han så for mange år siden. Strikes sekretær ringer efter politiet, men Billy når at stikke af. Strike forfølger sagen, og det viser sig, at der kan være forbindelse til en anden sag han arbejder med: Kulturministeren har bedt Strike om at skaffe oplysninger om nogle mennesker, der udsætter ham for pengeafpresning. Som et led i undersøgelserne skal Robin optræde som praktikant i overhuset, og så kører det.
Der går ret lang tid, inden nogen bliver myrdet, og der er heller ikke nogen ulækre mord. Den hvide død er løsere i kødet end Rowlings tidligere krimier og mindre ondskabsfuld, men det kan stadigt anbefales at læse de 672 sider.
Den hvide død
Robert Galbraith
En Cormoran Strike-roman
Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt
672 sider
Gyldendal
Udgivet: 04.12.2018
Birte Strandby
