Sophie er enke og alene med sønnen Albert, Hun er sygeplejerske, og Hector er patient. Sympatien er gensidig, og det trækker op til et seriøst forhold. Indtil Sophie af politiet bliver anmodet om at holde øje med Hector, der tydeligvis ikke lever af sin forlæggervirksomhed alene. Blandt andet er han involveret i våbensmugling, og hans organisation ligger i krig med en anden bande. Krigen er ikke bare kommerciel, men handler også om hvordan man skader hinanden mest muligt. Bandemedlemmerne har ingen skrupler, og det viser sig, at det har politiet heller ikke. Inden Sophie for alvor får lejlighed til at overveje forholdet til den charmerende Hector, er hun allerede blevet en del af krigen, og det kommer til at koste, selvom også hun begynder at udvikle anvendelige kampteknikker.

Udover Sophie følger læseren også Lars, der skønt oprindeligt fra ordenspolitiet, bliver sat til at overvåge for kriminalpolitiet. Lars er en interessant figur, fordi han praktisk talt går i spåner: Han bliver besat af Sophie, men lader sig tilsyneladende styre af egen mindreværdsfølelse, en følelse der langsomt ser ud til at overtage den rationelle tænkemåde, der ellers kvalificerede ham til overvågningsjobbet i første omgang – og gør ham til morder.

Romanen er sammensat af et broget handlingsmønster og et relativt stort persongalleri, og det kan være lidt vanskeligt at få overblik, men der er mange overraskelser, og mange karakterer der ikke gør helt, som man forventer. Personerne virker autentiske og er aldrig kun gode eller kun onde.

Der er meget talesprog, og måske er det det, der forhindrer romanen i at blive langtrukken.

Den andalusiske ven

Alexander Söderberg

484 sider

Politikens Forlag

Udgivet: 2012

Spændingsroman

Birte Strandby