Det begynder dramatisk. Hånd er sammen med sin far og bror på vej til fjorden, da de bliver angrebet. De løber, men faren bliver ramt af en pil og skubber sin yngste søn ned i et krat, for at han skal skjule sig for fjenden.
Vi er i et jægersamfund for 4.000 – 5.000 år siden, og der bliver jaget med spyd og med bue og spil. Hånd – der hedder sådan, fordi to af hans fingre mangler på venstre hånd – flygter gennem skoven og bliver fundet af en anden klan. Efter nogen diskussion beslutter en af mændene, at Hånd må bo hos ham, selvom andre i klanen mener, at der allerede er for mange om maden.
Trods sit handicap bliver Hånd en god jæger, men som stor dreng kommer han op at slås med en anden dreng og bliver dømt til syv måner i de dødes land uden kontakt til andre. Det er de færreste der overlever, men Hånd er tydeligvis en af jægersamfundets pionerer, og han udvikler sig undervejs til en ren Robinson Crusoe med opfindergen og udvikler både jagt og fiskeri.
Efter udståelse af straffen vender han tilbage til bopladsen, men finder kun nogle få, dem som klanens leder ikke ville have med på den næste vandring. Den lille gruppe udstødte klarer sig ikke så dårligt, heller ikke når de senere møder hævngerrige klanledere.
De udstødtes klan er meget dramatisk, men der er også menneskelighed i dens mange nuancer. Læseren får et godt indblik i kampen for overlevelse dengang: sult og krig om jagtområder er nogle af de mere presserende trusler; men sygdom og skader kunne også være fatalt og betyde, at man blev efterladt, når gruppen drog videre.
De udstødtes klan
En fortælling fra Ertebølletiden
Jens Jørgen Hansen
245 sider
mellemgaard
Udgivet: 2019
Birte Strandby
