Det er en både påhitsom, eksperimenterende og utraditionel samling af forskelligartede tekster, som er sat sammen i De næste 5000 dage.
Læseren præsenteres for seks forløb:
Allerførst barndomserindringer fra somre i 70’erne ved Vestkysten, der munder ud i en refleksion over havet og sandets eroderinger, som skaber bevægelse i landskabet.
Andet afsnit er tilegnet A, som tydeligvis har tilbragt sin ungdom i Odense. Fortælleren sammenligner med sin egen ungdom i Brønshøj.
Tredje del foregår omkring Nørrebro, ved søerne, Vesterbro og andre steder i København. Visse steder citeres fra Wikipedia og et interview med en navngiven dame: Lene Hau.
I det fjerde afsnit vises på venstre side billeder af forfatteren, som synes at spise påskeliljer. På højre side kommentarer. Vi følger et sommerforløb i København fra juni til august.
Den femte sektion er skrevet som en række digte, hvor noget af teksten er overstreget. Et jeg – forfatteren? – henvender sig til et du – en elsker? Og beretter om deres elskov, sammensat med henvisninger til filosoffen Leibniz: Da Leibnizi sin tid førte bevis/for denne verden som den bedste af alle/mulige verdener, tog han fejl /drog han forsimplede konklusioner.
Det sidste afsnit er en montage af læserberetninger fra nyhedens tv2.dk 16. december 2008 angående et jordskælv.
Prosateksterne er holdt i korte sætninger – tenderende mod minimalisme. Det kan visse steder klargøre meningen om livets flygtige øjeblikke.
Temaet er en kærlighed til og en observation af de københavnske søer og en person – sikkert af hankøn, men samtidig sættes mange spørgsmål ved livet og lyset, som fortælleren er meget bidt af, når hun skal forbinde ord og billede.
Det er en lovende debut, hvor forfatteren ganske fint leger med ord og vendinger og vender dem på hovedet.
Forfatter: Amalie Smith
Kbh.: Gyldendal, 2010
94 sider
