Dokumentarroman om en betændt periode i europæisk historie
Romanen er skrevet på baggrund af 3.000 siders optegnelser fra ghettoen i Lodz, hvor knap en kvart million jøder boede i begyndelsen af 2. verdenskrig. De fleste blev deporteret til koncentrationslejre, og de 877 jøder der var tilbage i 1944 blev sendt til Auschwitz.
Adam er en af hovedpersonerne. Han står for fornuft og overlevelse, mens bogens omdrejningspunkt er Chaim Rumkowski, der som leder af det af nazisterne nedsatte Ältestenrat dels er ansvarlig for, at ghettoen kan udvise en for tyskerne nødvendig produktion, hvilket holder liv i ghettoen under ’die Endlösung’, og dels udpeger de jøder der skal deporteres.
Livet i ghettoen består af hurtig og langsom død. Sulten er også en medspiller, der påvirker hverdag og handlinger. Således overraskes den øverste repræsentant for undertrykkerne – Biebow – et øjeblik uden vagter, men ingen tænker på at dræbe ham. Den mand der øjensynligt har den bedste mulighed stikker i stedet af efter at have fanget en høne.
Der er uendelig meget vold og umenneskelig, uforståelig brutalitet begået af både nazister og jøder, der forventer at deres assistance som nazisternes forlængede arm, vil frelse dem. Det bliver ikke lettere efter læsningen at vurdere om Rumkowski er opportunist eller naiv:
Skænk mig disse ofre, så jeg kan forhindre at andre ofres…
Ifølge historisk dokumentation var han pædofil – og børnehjemsbestyrer. Under alle omstændigheder er han både morder og offer i et miljø, der med et Stanley Kubrick-udtryk er stadigt mere dehumanized. Og det er det, der er: En udmærket og uhyggelig, desværre sandfærdig roman om en umenneskeliggørelse
Steve Sem-Sandberg
Oversat af Niels Lyngsø
661 sider
Gyldendal
Udgivet: 22.08.2011
Birte Strandby
