Den danske filmkulturs største opgave, når det gælder globalisering og kulturel mangfoldighed, er at fortælle og vise os, hvor sammensat vores egen virkelighed er, og hvordan den globale virkelighed udenfor vores egne grænser ser ud.
Globaliseringen har været i gang længe, også den kulturelle, men hvordan kan man aflæse det i dansk film? Det svarer Ulla og Ib Bondebjerg på med denne gennemgang af danske dokumentar-, kortfilm og spillefilm med relation til globaliseringen.
Globaliseringen af den danske filmkultur har logisk set tre dimensioner: 1) Produktion, finansiering og distribution er i stigende omfang international. 2) Danske film er ved at åbne for påvirkning udefra, og 3) Filmene laves af en stadig mere sammensat gruppe der tæller danskere og nydanskere af arabisk, irakisk og tyrkisk afstamning.
Forfatterne finkæmmer den unge, danske filmskat og finder dokumentation for alle tre dimensioner. Det er måske forventeligt, ligesom det ikke kan være en overraskelse, at en del dokumentarfilm instrueret af nydanskere handler om kulturmøder og kulturelle identitetskriser.
Til gengæld er det nok så spændende at kigge på det som forfatterne inddeler i hverdagsdramaer, ghettodramaer og globale dramaer. Det sidste omfatter blandt andre Susanne Biers Hævnen og Brødre samt Kapringen. Hævnen og Brødre solgte mere end 400.000 billetter.
Til ghettodramaerne hører blandt andre Pusher og Underverden. Pusher har med 185.000 solgte billetter rekorden i den kategori.
Hverdagsdramaerne omfatter Festen, Oh Happy Day, skønt her må man sige, at de globale tendenser er beskedne: en enkelt ‘ædel vild’. Til gengæld har de to nævnte film solgt godt. Det er mere end man kan sige om Erik Clausens Rami og Julie og Helle Ryslinges Halalabad Blues, der begge ligger på 27.000 solgte billetter. Det er ikke meget, men de har høstet anerkendelse for at være de første af deres slags.
Film i de tre kategorier er listet i skemaer, og det er nok så interessant at bemærke forholdet mellem filmens succes og graden af globalisering. Det kan man så sammenholde med tal fra ‘kulturmåleren’ i bogen der viser ligheder og forskelle mellem danskere og nydanskere. Eksempelvis hører de lige meget musik; nydanske såvel som danske kvinder læser mere skønlitteratur end mændene i samme kategori. Til forskellene hører, at nydanskere ser flere udenlandske film, hører mindre radio, læser flere gratisaviser. En nøje læsning af tallene skulle let kunne afdække, hvor den globale kassesucces ligger.
Forfatterne har begået en del research, og et længere kapitel helliges udlægningen af den multikulturelle virkelighed i Danmark. Dansk film og kulturel globalisering inddrager bredt, i modsætning til for eksempel det udmærkede værk Indvandreren i dansk film og litteratur af Søren Frank og Mehmet Ümit Necef (red.) der fortrinsvis handler om spillefilm.
Enkelte film refereres blandt andet Der er en yndig mand, Den perfekte muslim. Samlet set er bogen interessant læsning, indbydende layoutet med gode fotos og nok en undersøgelse værd, hvis man vil vide, hvor dansk film bevæger sig hen.
Ib Bondebjerg og Ulla Bondebjerg
Dansk film og kulturel globalisering
320 sider
Samfundslitteratur
Udgivet: 2017
Birte Strandby
