Med det seneste parti på på vores næste stemmeliste og den dermed følgende skærpelse af retorikken – og sammenholdt med angrebet på Krudttønden – kunne filmen meget vel vise et troværdigt billede af Danmark i 2024, som er filmens tid.
Rasmus Bjerg spiller – glimrende som altid – Martin Nordahl, lederen af et nyt politisk parti, der har fremmedhad som eksistensgrundlag, og hvis program handler om massive hjemsendelser, udvidede rettigheder til politiet og undtagelseslove, der er i strid med både grundlov og menneskerettigheder. I Rasmus Bjergs udgave er Nordahl lidt af en hyggefætter, der med afdæmpet hadetale promoverer sig selv med sin smilende familie.
Mohammed Ismail Mohammed spiller den 19-årige hellige og hævngerrige kriger, en rolle der leder tanken hen på American History X med Edward Norton i hovedrollen. Samme aggressioner og den type sårbarhed der følger med det at have en familie, en lillebror der ser beundrende til.
Zaki Youssef er vores hovedperson, manden der forsøger at gøre det rigtige, men i stedet får trigget de forkerte.
Den danske offentlighed holder lav profil, men stemmer Nordahl ind på statsministerposten. Politiets ressourcer bruges de forkerte steder, og hyppige nyhedsudsendelser sørger for Nordahls promovering.
Filmen er omhyggelig i sin beskrivelse af familieforhold, man er tæt på som tilskuer, og man føler sig sært inddraget, da Nordahl vinder valget, åbner døren og stolt går ind til sin fest. Omtrent som da Max von Sydow i filmen Hamsun går ind i salen til klappende nazister for at give sin Nobel-medalje til Goebbels. Det er et stolt øjeblik, men et eller andet er rivegalt.
Danmarks sønner er en fremragende film. Den burde være debatskabende.
Danmarks sønner
2019
Instruktør: Ulaa Salim
Skuespillere: Zaik Youssef, Rasmus Bjerg, Mohammed Ismail Mohammed
En time og 58 minutter
Birte Strandby
