‘Conquistadoren’ er en rigtig spændende og interessant historisk roman, som tager os med til atzeker-riget i slutningen af 1400-tallet. Her tilbeder man først og fremmest Tezcatlipoca, krigens og ofringernes gud, hvorfor blodige menneskeofringer, hvor det stadig bankende hjerte skæres ud af brystet på levende ofre – krigsfanger, udpegede eller frivillige – finder sted i stor stil.
Som to-åring er den svagelige Quetza blevet udvalgt til at af ofrene, men en gammel vismand og kanobygger redder ham fra den blodtørstige ypperstepræsts obsidiankniv. Herefter følger vi Quetzas opvækst og livsfarlige skolegang i Tenochtitlan (Mexico City) og præsenteres for et farverigt billede af atzekerkulturen og tilværelsen i den flydende by.
Quetza viser store talenter som bådebygger, astronom og opfinder, og han opdager at Jorden er kugleformet. Man kan sejle rundt om den uden at falde i afgrunden, og Quetza vil forsøge en sådan sejlads for at finde frem til sit folks sagnomspundne og mytiske oprindelsesland.
Vi oplever nu en ‘omvendt Columbus’. Quetza når frem til Europa, hvor han møder den europæiske renæssance i al sin tekniske storhed, barbariske kultur og med den uslukkelige tørst efter ædle metaller og eksotiske luksusvarer, der snart skal føre til den verdensomspændende kolonialistiske ekspansion.
Det er en øjenåbner at møde det katolske Europa med heksebrændinger og krigende småfyrster med indianerens øjne. Europæerne er yderst farlige barbarer hvis fremmeste karaktertræk er grådighed, og Quetza er overbevist om, at den eneste farbare vej for atzeker-riget er at lære af europæisk våbenkunst og derefter erobre Europa inden den europæiske militærmaskine kaster sig over de uforberedte indianere. Det skulle være forholdsvis simpelt at danne forskellige alliancer og få de griske renæssance-fyrster til at gå i struberne på hinanden.
En fængende fortælling om fantasi og fantastiske bedrifter.
Forfatter: Federico Andahazi
Oversættelse: Hans H. Rasmussen
278 sider
Forlag: Gyldendal
udg.: 17.03 2009
Jan Vandall