Litteraturen bliver aldrig helt færdig med 2. verdenskrig, og måske er det godt, at vi stadigt bliver mindet om både krigen og de rædsler der fulgte i kølvandet som for eksempel de russiske arbejdslejre. Cilkas rejse er efterfølgeren til Tatovøren fra Auschwitz, og romanen er blevet til på baggrund af tatovøren, Lale Sokolovs, fortælling om Cilka.
Cilka lander i Auschwitz-Birkenau, da hun er 16 år gammel. Lejrkommandanten for Birkenau fatter interesse for hende, og Cilka benytter sig af den dermed følgende magt og mulighed for at overleve. Glæden over befrielsen i 1945 bliver derfor kun kort, for russerne beskylder hende for kollaboration og prostitution og og dømmer hende til 15 års ophold i fangelejren Vorkuta i Sibirien.
Cilka er indstillet på at overleve, men det er en daglig kamp. Og en natlig – for kvinderne misbruges af de mandlige fanger. Cilka kan betragtes som heldig, fordi hun kun misbruges af en enkelt mand, og han beskytter hende overfor de andre fanger.
Hun spekulerede på, om hun altid udelukkende vil føle frygt for og medlidenhed med mænd?
Fangevogterne er ondskabsfulde, og der avles ikke meget medmenneskelighed i lejren, men Cilka bliver assistent for en læge og trænes til sygeplejerske og ambulanceredder. Det forbedrer hendes situation i lejren, og hun får mulighed for at gøre noget for sine medfanger. Trods sine erfaringer med mænd forelsker hun sig alligevel, og en dag bliver både Cilka og hendes elskede sluppet fri.
Generelt er Cilkas rejse en fortælling om menneskelighedens fallit, men Cilka selv er et optimistisk indslag, et menneske der har ressourcer til at overleve under vilkår der ikke er så meget bedre, end de var i Auschwitz. Cilka er en hovedperson, som det er let at sympatisere med, og også hendes historie er vigtig for eftertiden.
Baseret på en sand historie
Cilkas rejse
Heather Morris
Efterord af Owen Matthews
Oversat af Randi Bjerre Høfring
390 sider
Aronsen
Udgivet: 2020
Birte Strandby
