Efter en serie mord på kvinder bliver der rejst en mur midt i Stockholm. Kvinderne og børnefamilierne bor i den sydlige del af byen, og i den nordlige del af byen bor kun mænd.
Jakob Hall repræsenterer modstandsbevægelsen – dem der er imod muren – og kommer til den nordlige del for at infiltrere den terroristisk arbejdende Fabers kreds. I byen møder han tre unge mænd, der er opvokset med muren og som stort set har glemt, at de engang havde kvindelige familiemedlemmer. Gennem dem oplever Jakob byen og dens indflydelse på mennesker, og gennem Jakob kommer de tre unge i kontakt med deres historie.
Man kan kalde det science fiction, en slags 1984, men uden denne romans fremstilling af det totalitære styre. Der er myndigheder til stede – et udmattet politi der ikke formår at fange de kriminelle, der hersker i byen, og et bystyre der fremstiller forherligende reklamefilm for at tiltrække børnefamilier. Alle børn har fået indopereret en chip, så man kan holde styr på dem på det enorme – motorisk udfordrende – legeareal, hvor de befinder sig overvåget af vagter i vagttårne, og de nye tider giver kvinder mulighed for frit at vælge dna-profiler til deres afkom.
Synsvinklen skifter mellem Jakob, de tre unge og fortælleren, der giver rollen som alvidende og senere viser sig at korrespondere direkte med karaktererne.
Der er paralleller til Christoffer Boes film Allegro fra 2005 om en katastrofe og en mur, der skiller hovedpersonen fra sin historie, men man kan også finde ligheder med værker af Villy Sørensen og Lars von Trier og ikke mindst deres værkers periodisk kyniske forhold til medmenneskene.
Det er en fængslende roman, der overvælder med sine sproglige, ordrige kaskader, men oversættelsen er måske gået vel hurtigt: Hvad er ‘det matte åndelige lys’? – levende er blevet til livligt, bekymrede til bekymret.
Madeleine Hessérus
Oversat af Kamilla Jørgensen
480 sider
People’s Press
Udgivet: 22.08.2012
Birte Strandby
