Roman med udgangspunkt i de to brødre Andreas og Poul Bjerre, den første kendt for bogen ‘Bidrag til mordets psykologi’ og den anden med i inderkredsen om Freud, selvom han går egne veje efter kongressen i 1913. (Congres of the International Psychoanalytical Association)
Andreas’ død i 1925 åbner scenen. Andreas har være gift med Amelie, der er datter af Pouls kone, men de er nu skilt og Andreas lever sammen med Madeleine, der for hans skyld har forladt mand og børn. De to brødre har ikke haft omgang siden skilsmissen, og Andreas er en sammensat personlighed, hvis egne tilbøjeligheder ikke er så ulig de karaktiristika hans interessseobjekter, morderne, udviser. Hans indsigt i mordets psykologi forhindrer ham ikke i at blive dybt chokeret over at en morder, et af hans ’studier’ begår selvmord. Andreas’ eget liv humper ujævnt af sted med en nærmest maniodepressiv tilgang til sin omverden.
Trods det historiske udgangspunkt er der kun meget begrænset forbindelse til den ydre verden – for eksempel Første Verdenskrig, men forfatteren sørger med omhu for indlevelse i hovedpersonerne, omend flere af deres bevæggrunde forbliver lidt gådefulde. Prisen for den intense indlevelse er, at bogen er omstændelig og den første lange del næsten for omhyggelig i sin formidling af enhver sindstilstand og enhver bevægelse. Første i den sidste fjerdedel om barnet, Sören Christer, der kom så grumt i klemme i forældrenes Andreas og Amelies skilsmisse, sker der noget aktivt med handlingen, hvadenten det nu er den del af romanen der er udsat for stilbrud, eller om den første del, der burde have været strammet op.
Forfatter: Håkan Bravinger
Oversat af Jesper Klint Kistorp
424 sider
Gyldendal
Udgivet: 19.03.2010
Birte Strandby
