I dette banebrydende værk fra 1961 (forord fra 1961 og fra 1990) gør Habermas rede for den borgerlige offentligheds opståen i forbindelse med den nye kapitalistiske produktionsmådes fremgang. Det begyndte med tekstilproduktionen i England og dermed øget international handel, hvorved brede dele af befolkningen blev til konsumenter, (varebesiddere og familiefædre) især i byerne. Det betød, at de økonomiske betingelser for livet lå uden for familien og medførte således offentlige indgreb i den privatiserede husholdning (styring af ressourcerne ved eksempelvis knaphed på korn).
Sidst i 1600-tallet begyndte også kaffehusene at spille en rolle, og dér såvel som i de litterære saloner, der også omfattede borgerlige intellektuelle, blev oftere diskuteret varer og handelspolitik. De selskabelige konversationer blev til offentlig kritik, kulturen antog vareform, og hoffet og adelen mistede den centrale position i offentligheden og dermed deres autoritet.
Kampen for demokrati og offentlighed hænger uløseligt sammen med kampen for pressefrihed, og den borgerlige offentlighed kommer også til udtryk via aviser i løbet af 1800-tallet. Det er interessant, at Defoe og Swift ( forfattere til de første ’rigtige’ romaner: Robinson Crusoe og Gullivers rejser henholdsvis) er blandt dem, der skriver pamfletter, avisens forgænger.
En politisk offentlighed kræver en debatkultur og et aktivt civilsamfund, og med tiden er mediernes rolle ikke blevet mindre vigtig, om end disse også påtager sig en del opgaver, hvis værdi for demokrati og borgerlig offentlighed klart kan diskuteres.
Habermas er arvtager efter Frankfurterskolen, Horkheimer og Adorno, og han er nok værd at læse, hvis man vil lære noget om grundlæggende demokrati. Meget har ændret sig siden 1961, men basalt holder teorierne endnu, og det gør læsningen interessant.
Forfatter: Jürgen Habermas
Oversat af Henning Vangsgaard
368 sider
Informations Forlag
Udgivet: 23.04.2009
