… de bedste forfattere var dem som kunne identificere sig med alt som trak vejret.
Forfatteren Eigil Tvibur – efterkommer efter de to slægter Brahmadellerne og Tviburerne – er hovedperson i dette andet bind i fortællingen om det vilde Færøerne. Men vi følger ikke bare Eigil og hans omgivelser, vi følger hele hans slægt og dem der omgiver slægten. Fortællingen springer frem og tilbage i tiden og giver læseren et billede af et folkefærd der styres af umiddelbarhed og temperament uden smålig hensyntagen til, hvad dette vil medføre.
Sproget springer fra det poetiske til det saglige og det brutale, og synsvinklen svinger fra det store overblik:
Som så mange socialdemokrater i de år mente han at arbejderklassen havde brug for kultivering.
til close-up: Tildes bagdel var lige så smukt bygget som hækken på en prægtig skude;
Det tager tid at stykke portrættet af Eigil sammen, men efterhånden dukker et billede op af Eigil der som niårig redder en dreng fra at drukne og hvis mor blev voldtaget af sin onkel. Det sidste har Eigil vanskeligt ved at forlige sig med, men også i andre sammenhænge støder Eigil på kanter: under studietiden der påvirkes af forholdet til dem med langt hår, sweater og en mening om Karl Marx, og sammen med Karin, der træffes af Eigils temperament og føder en død søn.
Man kan hurtigt tabe tråden, men samtidigt fascineres man over vekselvirkningen mellem de store beretninger og de små, intime hemmeligheder.
Fra Eigil og hans udseende – Halvnøgen lignede hans overkrop mest døren på et stort amerikansk køleskab – går fortællingen over til de 123 mand der blev dræbt, da boreplatformen Alexander Kielland forulykkede i 1980, og det er ikke mindre tragisk, da fortælleren opregner, hvor mange der bliver dræbt under anden verdenskrig, da færingerne sejler isfisk til Skotland:
Aldan fra Vágur forliste. Mandskabet var seks mand alle døde. Tilbage sad fem enker og fjorten faderløse børn.
… Emmanuel sank. På hebraisk betyder navnet ‘Gud er med os’. Det var han ikke den dag. …Tre mand døde. To enker og fem faderløse børn sad tilbage.
Bolsjehjerte er en voldsom, saltvandssprøjtende klippefortælling, der ender ret lykkeligt.
Bolsjehjerte
En nordatlantisk krønike #2
Jóanes Nielsen
Oversat af Jóanes Nielsen og Hugin Eide
367 sider
Torgard
Udgivet: 2019
Birte Strandby
